Højtuddannede får mindre og mindre ud af at være i A-kasse

De sidste to årtier er omkostningerne ved at blive arbejdsløs steget markant for højtuddannede

Det vil gå ud over alle faggrupper, hvis de højtuddannede fravælger A-kassen, mener formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen. Foto: Søren Sielemann/Polfoto
Det vil gå ud over alle faggrupper, hvis de højtuddannede fravælger A-kassen, mener formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen. Foto: Søren Sielemann/Polfoto

Dagpengesatsen for højtuddannede er siden 90’erne blevet udhulet. Det viser beregninger, som Magisterbladet har lavet.

Blev man som akademiker arbejdsløs i 1997 måtte man leve for omkring halvdelen af den løn, man fik under arbejde. I dag må man klare sig for en indkomst, der er lidt over en tredjedel.

Læs også: Læserne deler Pernilles vrede: De skulle selv prøve at være på dagpenge

- Politikerne har jo med åbne øjne valgt, at dagpenge og andre overførselsindkomster ikke skal følge med lønudviklingen, siger formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen.

Fortsætter udviklingen, vurderer formanden, at folk, der ender på dagpenge, får svært ved at betale deres regninger, fordi gabet mellem den tidligere løncheck og dagpengene bliver for stort.

Risiko for tab af medlemmer
Skulle det ske, frygter Camilla Gregersen, at de højtuddannede i mindre grad ønsker at være i A-kasse.

Læs også: Johanne Schmidt til Mette F. om dagpenge: Drop din dumstædighed

- Der er risiko for, at folk vil komme til at fravælge den kollektive forsikring, advarer Camilla Gregersen.

Derfor opfordrer hun på det kraftigste politikerne til at droppe tanken om, at dagpengesystemet ikke må blive dyrere. Derved kunne man igen mindske skellet mellem løn og dagpengesats.

Har betydning for hele systemet
Ifølge Camilla Gregersen kan hele det danske dagpengesystem faktisk komme under alvorligt pres, hvis forskellen mellem de højtuddannedes dagpengesatser og lønninger bliver ved med at øges.

- Det vil gå ud over alle andre grupper, hvis de højtuddannede ikke finder det attraktivt at være med i dagpengesystemet, fordi vi er den gruppe, der bidrager mest til systemet, siger Camilla Gregersen.

Læs også: Rasler med sablen: Fagbosser klar med krav til dagpengesystem

Det forklarer hun ved, at de højtuddannede har langt lavere ledighed end gennemsnittet. Derfor trækker de mindre på dagpengesystemet, samtidig med, at der er rigtig mange, der er med i det.

Fremtidig udhuling er allerede vedtaget
Dagpengesatsen er ellers til dels bestemt af lønniveauet i samfundet. Men alligevel vil skellet mellem løn og dagpengesatsen generelt for alle automatisk vokse fremover.

Det fortæller direktør for a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, Verner Sand Kirk.

- Dagpenge og andre ydelser vil stige op mod ti procentpoint mindre end lønningerne over de næste ti år, siger Verner Sand Kirk.

Læs også: Chok over nye dagpengetal: 'Den nuværende model har spillet fallit'

Og det vil altså betyde, at den såkaldte dækningsgrad vil blive mindre.

- Den vil blive forringet helt automatisk, uden at man ændrer en eneste regel, for det er allerede vedtaget, påpeger Verner Sand Kirk.

Læs også: Lækker rapport afslører: Månedlig dagpengeydelse skal sænkes

90 kommentarer
Vis kommentarer