Hollande: Vi intensiverer luftangreb mod IS

Præsident François Hollande siger, at koalitionen vil intensivere bombetogterne mod IS i Syrien og Irak

Frankrigs præsident, François Hollande, siger torsdag, at koalitionen vil intensivere sine angreb fra luften mod Islamisk Stat i Irak og Syrien.

- Vi skruer op for intensiteten, og Frankrig kommer til at spille sin rolle i dette, siger Hollande i en tale til ambassadører.

Den franske præsidents udtalelser kommer efter et møde onsdag, hvor forsvarsministre fra syv af landene i koalitionen mod Islamisk Stat mødtes og meldte ud, at deres strategi var at befri byerne Raga og Mosul i Irak og Syrien, hvor ekstremistgruppen fortsat står stærkt.

- De besluttede også at øge støtten til arabiske og kurdiske styrker, der bekæmper Daesh (andet ord for IS red.) på landjorden, siger Hollande.

Præsidenten fremhæver i talen til ambassadørerne desuden, at 2016 skal være "et overgangsår" i Syrien, hvor borgerkrigen raser på femte år.

Storbritannien skal på mandag forsøge sig som mægler mellem parterne i Syrien ved et møde i Genève.

Der er dog forud for mødet strid om, hvem der skal repræsentere oppositionen.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Politik
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen