Hongkong-leder fordømmer storm af parlament

Hongkongs øverste politiske chef håber, at samfundet vil vende tilbage til normale tilstande hurtigt muligt

Foto: Rtzau Scanpix
Foto: Rtzau Scanpix

Hongkongs øverste politiske chef, Carrie Lam, fordømmer tirsdag lokal tid den handling, som demonstranter udførte, da de mandag stormede byens parlament.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Se også: Voldsomme scener i Hongkong: Politi rykker frem mod demonstranter

Carrie Lam omtaler på et pressemøde i de tidlige morgentimer lokal tid handlingen som 'ekstremt voldelig'.

Lam kalder samtidig mandagens begivenheder 'hjerteskærende og chokerende'. Hun giver udtryk for, at hun håber, at samfundet vil vende tilbage til normale tilstande så hurtigt så muligt.

Pressekonferencen blev afholdt, efter at der mandag lokal tid var store uroligheder i den asiatiske storby.

Mandagen startede ellers med en fredelig demonstration mod en lov, som vil gøre det muligt at udlevere borgere i Hongkong til Kina.

Men demonstrationen tog en brutal drejning, da flere hundrede demonstranter trængte gennem politiet afspærringer og maste sig ind i parlamentet efter at have smadret en indgang.

Her blev flere symboler overmalet, graffiti malet på vægge og billeder revet ned.

Det fik politiet til omkring klokken 01.00 lokal tid at trænge ind i bygningen. Men ifølge BBC havde de sidste demonstranter forladt parlamentet, da politiet trængte ind i bygningen.

Tidligere på aftenen havde store politistyrker angrebet demonstranter i gaderne foran parlamentet med tåregas og trukne stave.

Demonstranterne ser Hongkongs øverste politiske chef, Carrie Lam, som en villig håndlanger for det kommunistiske regime i Beijing. Og at hun er rede til at undergrave aftalen fra 1997, der betød overdragelsen af den britiske koloni til Kina.

Her lød aftalen 'et land, to systemer' de næste 50 år.

Carrie Lam har suspenderet behandlingen af lovforslaget om udlevering. Men hun vil ikke trække det tilbage.

112 - 1. jul. 2019 - kl. 15:16 Hongkong-demonstranter trænger ind i parlamentet

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere