Efter måneder med voldsomme demonstrationer har Hongkongs trængte leder, Carrie Lam, onsdag trukket et omdiskuteret lovforslag tilbage.
Det bekræfter regeringen i Hongkong ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Forlaget ville gøre det muligt at udlevere borgere fra Hongkong til retsforfølgelse i Kina, men mange indbyggere i Hongkong så det som endnu et kinesisk forsøg på at begrænse storbyens selvbestemmelse.
Forslaget har ført til, at Hongkong de seneste tre måneder været præget af politisk uro og enorme demonstrationer, der flere gange er endt voldeligt mellem politi og demonstranter.
Voldsomme sammenstød: Politi tager nyt våben i brug
Hundredtusinder af mennesker deltager i demonstrationerne, og politiet har anholdt over 1100 personer, siden de begyndte.
Det har ført til, at forslaget nu bliver trukket tilbage.
Det skriver både Reuters og avisen South China Morning Post.
Hongkongs udskældte leder: Jeg ville trække mig
Natten til onsdag dansk tid stødte politiet og demonstranterne atter sammen. Her blev to demonstranter på 21 og 42 år bragt til et hospital i Hongkong med skader efter voldsomme gadekampe. De er begge i stabil tilstand, oplyser hospitalskilder.
Betjente anvendte peberspray og skød poser med bønner efter demonstranterne for at få dem væk et område ved Mong Kok-politistationen.
Fra metrostationen Prince Edward blev en af mændene med iltmaske båret ud på en båre, viser tv-optagelser fra nattens sammenstød.
Leder Carrie Lam har siden erklæret lovforslaget for skrottet. Men demonstranterne er utilfredse med, at hun ikke formelt har trukket det tilbage. Mange kræver også, at hun træder tilbage.
Carrie Lam har selv har været udsat for massiv kritik af demonstranterne, der har krævet hendes afgang. Mange mener, at hun i for høj grad går Kinas ærinde i byens lovgivende forsamling.
Hongkong er formelt en del af Kina, men har udpræget selvstyre under devisen 'ét land, to systemer'. Det indebærer blandt andet, at Hongkong har sit eget retssystem.
Protestleder anholdt før mærkedag
Voldsomme scener i Hongkong: Politi rykker frem mod demonstranter