Hun gør det igen: Facebook-Mark revet rundt

SE KLIP: Alexandria Ocasio-Cortez gik til Mark Zuckerberg under høring: Ved du ikke det?

Mark Zuckerberg bliver ristet af Alexandra Ocasio-Cortez om Cambridge Analytica. Video: Reuters via Ritzau Scanpix

Den amerikanske demokrat Alexandria Ocasio-Cortez har opbygget et ry for at grille magtfulde amerikanske mænd, når der er høringer i Washington.

I går, onsdag, gik det ud over Facebook-stifter Mark Zuckerberg, som var kaldt ind for at svare på spørgsmål i Repræsentanternes Hus om datasikkerhed.

Alexandria Ocasio-Cortez benyttede lejligheden til at rippe op i Facebooks elendige omgang med omkring 87 millioner brugeres dybt private oplysninger i forbindelse med Cambridge Analytica-skandalen. Firmaet solgte blandt andet oplysningerne til Donald Trumps valgkampagne, hvilket muliggjorde målrettet annoncering mod potentielle vælgere og spredningen af misinformation.

- Ved du ikke det? Det var den største dataskandale i dit selskab, som havde katastrofal betydning for valget i 2016. Det ved du ikke?

Sådan lød det blandt andet fra Alexandria Ocasio-Cortez, da Mark Zuckerberg ikke kunne svare på, hvornår han første gang diskuterede skandalen med et af sine bestyrelsesmedlemmer.

Senere gik hun i kødet på Facebook-mogulen, fordi han ikke ville svare klart på, hvorvidt han vil fjerne lodrette løgne og misinformation fra sit sociale medie.

- Så du vil ikke fjerne løgne? Jeg synes, det er et simpelt ja eller nej-spørgsmål, lød det fra Alexandria Ocasio-Cortez.

Du kan se de to personligheders møde herunder.

Klippet er blevet delt i stor stil på Twitter de seneste 12 timer.

Generelt bliver Alexandria Ocasio-Cortez hyldet for at udstille Facebooks hykleri. Men mange bider også mærke i, at Alexandria Ocasio-Cortez i høj grad forsøger at sætte sig selv og de skarpe spørgsmål i centrum frem for at lytte til, hvad Mark Zuckerberg rent faktisk svarer.

Alexandria Ocasio-Cortez besøgte for få uger siden Danmark, hvor hun holdt sin første store tale uden for USA. Det skete til en klimademonstration på Rådhuspladsen.

Se også: Facebook forventer mega bøde
 

315 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere