Hun vil smide disse kandidater ud

Udlændingepolitik og borgerlig økonomisk politik er vigtigere end lokale sager, understreger partiformand

- Man skal ikke være dem, som vipper magten - som de afgørende stemmer - over til en rød borgmester, hvis man er medlem af Nye Borgerlige. Gør man det alligevel, fordi der er en god udvalgspost, der giver gode penge, så må man stå i egen ret. Så er man ikke længere medlem, siger Pernille Vermund. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
- Man skal ikke være dem, som vipper magten - som de afgørende stemmer - over til en rød borgmester, hvis man er medlem af Nye Borgerlige. Gør man det alligevel, fordi der er en god udvalgspost, der giver gode penge, så må man stå i egen ret. Så er man ikke længere medlem, siger Pernille Vermund. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Nye Borgerliges kandidater til kommunalvalget skal pege på en borgerlig kandidat, når kommunalbestyrelser og byråd skal vælge borgmester.

Gør de det ikke, og vipper de magten over til de røde partier, så er det ud, siger formand Pernille Vermund.

- Man skal ikke være dem, som vipper magten - som de afgørende stemmer - over til en rød borgmester, hvis man er medlem af Nye Borgerlige. Gør man det alligevel, fordi der er en god udvalgspost, der giver gode penge, så må man stå i egen ret. Så er man ikke længere medlem, siger Pernille Vermund.

Hun tilføjer, at hun ikke tror, at det er noget, der kommer til at ske.

Der er dog før set overraskende og kreative løsninger, når borgmesterkæder og udvalgsposter, som giver en løn, skal fordeles.

Efter kommunalvalget i Slagelse i 2017 besluttede Socialdemokratiets John Dyrby og Liberal Alliances Villum Christensen at dele borgmesterposten. To år til hver.

- Det synes jeg simpelthen ikke, at man kan være bekendt over for danskerne, siger Pernille Vermund.

Derfor skal partiets kandidater heller ikke lade lokale sager overskygge de overordnede mål, understreger formanden.

- Uanset, hvad der måtte være af lokale sager, så er det ikke det vigtigste for Nye Borgerlige. Det vigtigste for Nye Borgerlige er at få løst udlændingepolitikken fra bunden, og at få trukket Danmark i en mere borgerlig retning. Det gør man ikke med en rød borgmester, siger Vermund.

På landsmødet slår Pernille Vermund også fast, at Nye Bogerlige ikke tolerer racisme. Medlemmer, der opfordrer til vold, smides konsekvent ud, lyder det fra formanden

Ifølge Voxmeters seneste landsmåling står Nye Borgerlige til at få 6,6 procent af stemmerne. Partiet er det tredjestørste i landet målt på medlemmer.

Alligevel sigter partiets formand efter blot 10 pladser ved kommunalvalget i november. Der skal vælges over 2000 medlemmer i de 98 kommuner.

Borgmesterposter vil formanden ikke tale om at sætte næsen op efter.

- Jeg tror, at man skal være realistisk i forhold til, hvor vi ligger her og nu. Hvis vi får en borgmesterpost, vil det være dejligt, men vi er et nyt parti. Det er svært for nye partier at vinde fremgang ved kommunalvalgene, siger Vermund.

Nye Borgerlige fik en enkelt kandidat valgt ved kommunalvalget i 2017. Siden fik partiet yderligere fire, da andre valgte efterfølgende har sluttet sig til Nye Borgerlige.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby