Hvem bliver britisk boss? Her er spådommene

Meningsmålinger har før taget fejl, og nu peger de på en sejr til de konservative i Storbritannien. Forspringet skrumper dog hver dag

Hør hvordan den seneste tids terrorangreb kan påvirke dagens valg. Video: Tariq Mikkel Khan/Redigering: Kristian Hansen

Den britiske valgkamp har været fyldt med terror, tårer og Tories, og i dag torsdag skal magten over Storbritannien afgøres.

Her gemmer vi dog følelserne lidt, fordi det skal handle om tørre tal. Hvem vinder?

Det er blevet en sport på verdensplan at kritisere og mistænke meningsmålinger, og de to seneste gange har de britiske målemagere taget grueligt fejl.

Den konservative valgsejr kom således helt uventet ved valget i 2015, selvom man havde kigget dybt i meningsmålingerne. Samtidig kom brexit ligeledes bag på måleinstitutterne, som fødslen på kællingen.

Nu spår meningsmålingerne så, at den siddende premierminister Theresa May fra de konservative vinder stort.

Se også: Det var ikke længe, briterne fik fred

Forspringet skrumper
Dagen før valget fører fru May og de konservative med omkring 44 procent af stemmerne. Den britiske pendant til Socialdemokratiet, Labour, står med Jeremy Corbyn i spidsen til 36 procent ifølge et gennemsnit af meningsmålingerne lavet af The Guardian.

Ved valget i 2015 fik de konservative 37 procent af stemmerne, mens Labour under Ed Miliband samlede 30 procent sammen.

Trods den store føring er de konservative begyndt at ryste en lille smule i bukserne. De har nemlig smidt en kæmpe føring over styr.

Da premierminister Theresa May trykkede på valgknappen 18. april, var de konservative næsten dobbelt så store som Labour.

I løbet af valgkampen, hvor to terrorangreb har ramt briterne, er de konservative dykket, mens Labour labber af forspringet. Det skyldes især det EU-kritiske parti Ukip, som er fuldstændig kollapset under valgkampen, som man kan se nedenfor.

Her ses alle meningsmålinger i løbet af de sidste to år, som The Guardian har lavet en graf over. Bemærk udviklingen i valgkampen, hvor Labour kun er gået frem, mens de konservative er gået tilbage. Samtidig er det EU-kritiske Ukip nærmest kollapset i målingerne. Kilde: The Guardian
Her ses alle meningsmålinger i løbet af de sidste to år, som The Guardian har lavet en graf over. Bemærk udviklingen i valgkampen, hvor Labour kun er gået frem, mens de konservative er gået tilbage. Samtidig er det EU-kritiske Ukip nærmest kollapset i målingerne. Kilde: The Guardian

Foto: AP Politik - 3. maj. 2017 - kl. 18:07 Theresa May i frådende angreb: EU blander sig i vores valg

En ting er dog den samlede opbakning til de to ledende partier. Noget andet er reelle pladser i parlamentet.

Briterne har nemlig 650 valgkredse, hvor den med flest stemmer får mandatet. Det er bare surt show for alle andre, og deres stemmer er spildt.

Det tyder ifølge flere eksperter på, at de konservative kan få flertal alene. Måske endda med 200 flere parlamentsmedlemmer end Labour, skriver The Telegraph.

Men målingerne er delte, og det kan være, at de konservative skal have hjælp af de liberale demokrater for at få flertal i parlamentet.

Se også: Verdens mest komplicerede skilsmisse: Efter 'katastrofe-middagen' gik det helt galt

Smæk for skillingen
For dem, der for alvor har mistet troen på meningsmålinger, så kan man måske sætte sin lid til dem, der er klar til at smække skillinger på højkant.

Bookmakerne spår dog også en klar sejr til de konservative. Hvis du spiller ti kroner på, at Theresa May fortsætter som premierminister, så får du kun 11 kroner tilbage ved en Tory-sejr.

Modsat får du 55 kroner for en Labour-sejr, hvis du sætter en ti'er på Corbyn som Storbritanniens næste boss.

OVERBLIK: Sådan vælger briterne deres parlament

Den britiske premierminister, Theresa May, ønsker sig et stærkt mandat fra befolkningen før svære forhandlinger om den forestående skilsmisse med EU.

Derfor har hun bedt om parlamentets godkendelse af et valg i utide, og den fik hun 19. april med overvældende flertal.

Her følger et overblik over det britiske valgsystem.

* Der er 650 valgkredse, som hver repræsenterer ét sæde i Underhuset.

* Vinderen af en valgkreds løber med det hele og bliver kredsens medlem af Underhuset. Det princip kalder briterne "First Past The Post".

* Systemet favoriserer de to store partier i Storbritannien: Labour og de konservative.

* Valgsystemet medfører et stort stemmespild for nogle kandidater og partier, da man trods millioner af stemmer kan ende med få pladser. Omvendt kan partier med relativt få stemmer ende med adskillige sæder i Underhuset.

* Ved det seneste valg i 2015 fik det indvandringskritiske Ukip 3,88 millioner stemmer, men partiet måtte nøjes med et enkelt sæde. Omvendt erobrede de skotske nationalister i SNP 56 mandater på blot 1,45 millioner stemmer.

* Man skal være mindst 18 år på valgdagen og registreret vælger for at kunne stemme.

* Britiske statsborgere kan stemme. Desuden kan statsborgere fra Irland og Commonwealth-lande, når visse betingelser er opfyldt, stemme.

* Der er omkring 46 millioner registrerede vælgere.

* I det britiske parlament kan man teknisk set have flertal med lidt færre end halvdelen af mandaterne. Det skyldes blandt andet, at Sinn Féin typisk vinder sæder, som ikke benyttes, da partiet er modstander af den britiske ledelse.

Kilder: Det britiske parlament, den britiske valgkommission og det britiske statistikkontor (ONS).

70 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere