Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst) eller mail til 1224@eb.dk
Mordere, narkohandlere og pædofile på tålt ophold render frit rundt, selvom de burde være under tæt opsyn af myndighederne.
I alt 73 personer på tålt ophold eller kriminel meldepligt - som i store træk er det samme - er nemlig forsvundet for myndighederne.
De må ellers slet ikke være i Danmark, fordi de i de fleste tilfælde er dømt for grov kriminalitet som drab, massiv narkohandel eller voldtægt. Men de kan heller ikke vises ud, fordi de danske myndigheder er bekymret for, at de kan blive udsat for eksempelvis tortur eller dødsstraf i deres hjemlande.
Terrordømt til udvisning - kan måske blive i Danmark
Derfor må de tåles i Danmark og kan bo her under nogle særlige vilkår. De skal eksempelvis bo og opholde sig i asylcentret Sandholm og melde sig i lejren på bestemte tidspunkter, så myndighederne har styr på dem.
Afsløring: 184 udviste kriminelle kan ikke sendes hjem
Blæser på reglerne
Men det er langtfra alle, der overholder det.
For nu kan Ekstra Bladet afsløre, at næsten hver fjerde på tålt ophold i Danmark er efterlyst af politiet. Center Sandholm og politiet ved simpelthen ikke, hvor de hårdkogte kriminelle er, fremgår det af et svar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg til Folketingets udlændinge- og intergrationsudvalg.
'15 ud af i alt 69 udlændinge på tålt ophold, var efterlyst den 2. maj 2016 i Det Centrale Kriminalregister, fordi de ikke opholder sig i Center Sandholm. De pågældende møder således heller ikke til den meldepligt, som de er pålagt. Politiet har ikke kendskab til deres opholdssted', står der i svaret.
58 melder sig aldrig
Men der er flere udviste kriminelle på fri fod end de 15 efterlyste på tålt ophold.
Hvis en udvisningsdømt selv nægter at lade sig udvise, eller deres hjemlande nægter at modtage dem, kan de blive i Danmark på såkaldt 'kriminel meldepligt', som er tilsvarende vilkår som tålt ophold. De kriminelle på meldepligt skal således melde sig i Sandholm minimum en gang om ugen - ofte flere gange.
87 udviste udlændinge nægter at lade sig sende hjem
Men mere end hver tredje udviste kriminel på meldepligt dukker aldrig nogensinde op i Sandholm, viser et andet svar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg til Folketingets Udlændinge- og intergrationsudvalg.
'58 af disse 145 personer møder aldrig til den meldepligt, som de er pålagt. (..) Af de resterende 77 personer, der er pålagt kriminel meldepligt, er der flere personer der sporadisk ikke overholder denne.'
Selvom myndighederne burde have fuldt ud styr på dem, render 58 på meldepligt og 15 på tålt ophold, samlet 73, altså frit rundt, uden nogen ved, hvor de er, eller hvad de laver.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.