Hviderusland vil bevare retten til at slå børn

Præsidenten i Hviderusland kalder en ophævelse af revselsesretten for noget vestligt nonsens

Arkivfoto: AP
Arkivfoto: AP

Hvideruslands præsident, Aleksander Lukasjenko, giver ikke meget for idéer om, at man ikke må slå sine børn.

Det er noget, de har fundet på i Vesten, og det duer ikke, siger han.

Hviderussere skal i stedet beholde fysisk afstraffelse som en del af børneopdragelsen.

Lukasjenkos melding kommer i forbindelse med et lovudkast, der vil gøre det ulovligt at bruge revselsesretten.

Præsidenten siger, at der er brug for at arbejde noget mere med udkastet.

Han siger også, at han personligt er imod at slå sine børn, men omvendt mener han, at det kan være nyttigt. Og han har også selv brugt revselsesretten.

Han fortæller, at han jævnligt brugte fysisk afstraffelse mod sit ældste barn, og det var en god lektie for den yngre søn.

Ifølge Lukasjenko bør hviderussere følge deres egne traditioner og ikke imitere 'nonsens, der kommer fra Vesten'.

Aleksander Lukasjenko har styret Hviderusland med jernhånd i 24 år. Han opretholder en sovjetlignende kontrol over økonomien og viser meget lidt tolerance over for dissidenter og uafhængige medier.

552 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere