En stor gruppe demokratiske kongresmedlemmer – alle kvinder klædt i hvidt – tog fusen på præsident Donald Trump, da han natten til onsdag dansk tid holdt sin State of the Union-tale.
Mens Trump talte om amerikanske kvinders øgede andel af arbejdsstyrken, brød jublen ud.
- Ingen har draget fordel af vores gode økonomi som kvinderne, der har besat 58 procent af alle nye job sidste år, siger Trump og udløste klapsalver i salen.
Højlydt jubel
Det overraskede dog præsidenten, da de kvindelige demokrater rejste sig op og klappede og jublede højlydt. Der blev også highfive'et.
Artiklen fortsætter under billedet...
Trump står fast: - Jeg vil få den bygget
- Det havde jeg ikke ventet, joker Trump med et smil.
- Mange tak, mange tak! Alle amerikanere kan være stolte af, at der er flere kvinder i arbejdsstyrken end nogensinde før, siger han og opfordrer kvinderne til at blive stående.
- I skal ikke sætte jer. I kommer til at kunne lide det næste, siger Trump og sætter trumf på.
- Og præcis et århundrede efter Kongressen ændrede forfatningen, så kvinder fik stemmeret, har vi også flere kvinder end nogensinde, der er valg til Kongressen, siger han og udløser feststemning i salen.
Efter den linje rejste Demokraternes magtfulde formand, Nancy Pelosi, sig også og opfordrede med en håndbevægelse resten af salen til at følge trop.
Artiklen fortsætter under billedet...
De demokratiske kvinder – mange af dem nyvalgte – var trukket i hvidt for at vise sammenhold og hylde suffragetterne, der kæmpede for kvinders stemmeret.
Demokraternes unge stjerne Alexandria Ocasio-Cortez var også klædt i hvidt og bar en elegant kappe, mens hun lod sig fotografere med sine kolleger forud for talen.