Annonce:
Annonce:

I nat går det løs: - Han vil lange lussinger ud

Donald Trump vil blæse til angreb på sin modstander Joe Biden under nattens længe ventede tv-duel mellem de to præsidentkandidater i USA, vurderer ekspert

Få en forsmag på aftenens kaotiske debat her - mere følger. Video/redigering: AP, Reuters/Mikkel Cramon
Annonce:
Følg Politik

100 millioner seere. To mænd. En scene.

Natten til onsdag dansk tid rammer præsidentvalget i USA sit foreløbige højdepunkt, når de to præsidentkandidater, Joe Biden og Donald Trump, for første gang nogensinde står ansigt til ansigt i en live tv-duel fra et netop opført studie i kongresbygningen i Ohio, Cleveland.

Aldrig før har tonen været hårdere mellem to kandidater forud for et præsidentvalg. Aldrig før har valgkampen været så markant anderledes end i 2020, hvor corona har gjort sit indtog.

Derfor forventes et historisk højt antal amerikanere at se den første af i alt tre tv-dueller mellem de to kamphaner.

Annonce:

Har mest at tabe
Demokraternes Joe Biden er komfortabelt foran i meningsmålingerne, men Trump viste ved seneste valg i 2016, at han sagtens kan vende et truende nederlag til sejr. Og USA's 45. præsident kan tage et vigtigt skridt mod fire år mere i Det Hvide Hus, hvis han trækker det længste strå i nattens debat.

Biden har nemlig klart mest at tabe i duellen mod Trump, vurderer Peter Kurrild-Klitgaard, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

- Hvis der kommer et øjeblik, hvor Biden virker usikker på fødderne, og hvor han famler efter ordene, vil det cementere det billede, som Trump har tegnet af ham ganske længe. Det gør det sværere for Biden at få folk ned og stemme på ham.

Donald Trump har blandt andet været ude og sige, at Biden bør testes for brug af stærke medikamenter før og efter debatten, fordi han mener, at den aldrende, tidligere vicepræsident er halvsenil. Selv forventer Joe Biden et regulært verbalt slagsmål mellem ham og Trump.

Annonce:

- Han vil sikkert levere et par stikpiller, som kan hidse Trump op. Men han vinder intet ved at være en bølle. Med Trump er det noget helt andet. Han er uden for enhver lærebog. Han vil med stor sandsynlighed være den her brutale debattør, som langer lussinger ud til højre og venstre, siger Peter Kurrild-Klitgaard til Ekstra Bladet.

Disse seks emner skal debatteres

Det bliver Fox News-værten Chris Wallace, der skal lede slagets gang natten til onsdag. Han vil udfordrer de to kandidater på deres holdninger og politiske planer i forhold til seks specifikke emner, som er højaktuelle i USA netop nu.

  • Trump og Bidens politiske plan for USA
  • Højesteret
  • Coronakrise
  • Økonomi
  • Race og vold i amerikanske byer
  • Integriteten af valget

Kilde: Commission on Presidential Debates

Ingen betydning
I weekenden ramte nyheden om, at Trump næsten ikke har betalt skat i årevis, forsiden af New York Times. Professor Peter Kurrild-Klitgaard forventer, at skattesagen bliver en del af nattens modangreb fra Biden.

Men ifølge Anders Agner Pedersen, der er chefredaktør på netmediet Kongressen.com, får det næppe mange amerikanske vælgere til at sætte deres kryds hos Biden i stedet.

- Der er i hvert fald meget, der tyder på, at vælgerne, som stemte på Trump sidste gang, også vil gøre det igen. De tog allerede stilling sidste gang, for da fyldte det også meget, at han ikke ville fremlægge sine skattepapirer. Men de valgte ham alligevel, siger han.

Trumps formodede skattesnyd forventes at blive et tema under nattens debat fra Ohio. Video: AP/Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Peter Breitenstein

Annonce:

Peter Kurrild-Klitgaard uddyber, at nattens debat generelt ikke ventes at få vælgerne til at hoppe over i den anden lejr.

- Ingen af de to kandidater vil formentlig vinde nye vælgere. Det handler derimod om at få deres egne vælgere ned og stemme. Når man har en lav valgdeltagelse på 60 procent, handler det om at mobilisere sine egne kernevælgere, konkluderer han.

Avisen The New York Times skrev søndag, at Trump siden 2016 har betalt 750 dollars (4800 kroner) i indkomstskat om året, og at han inden da ikke betalte indkomstskat i ti ud af 15 år.

Ifølge avisen skyldes det blandt andet, at han som forretningsmand ofte tabte flere penge, end han tjente.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
LIGE NU

Bagholdet

Annonce:
Annonce: