I privat samtale: Håner topledere Trump?

Toplederne fra USA's tætteste allierede lande blev tirsdag fanget på video, og det tolkes som om, at de sender en stikpille mod den amerikanske præsident, Donald Trump

Bagtaler flere af de store nationers topledere Donald Trump i denne video? Video: Ritzau/Scanpix

USA's præsident, Donald Trump, kom atter i fokus, da NATO's 70-års fødselsdag blev afholdt tirsdag aften. Denne gang var det dog ikke de politiske budskaber, som Trump blev centrum for.

Flere af lederne fra USA's allierede lande blev nemlig fanget på video, og mange påpeger, at det så ud som om, at de stod og bagtalte den amerikanske præsident og gjorde grin med ham.

Det skriver TV2.

Med en øl i hånden til reception på Buckingham Palace stod Canadas premierminister, Justin Trudeau og talte med Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, og den franske præsident, Emmanuel Macron.

Samtalen blev filmet, og toplederne blev taget på fersk gerning, mens de angiveligt stod og grinede hånligt af Trump.

- Var det derfor, du kom for sent, spørger Boris Jonhson i videoen, mens han flækker af grin.

Og den britiske premierminister var ikke den eneste, der ytrede sig i løbet af samtalen.

- Han kom for sent, fordi han improviserer sig gennem et 40 minutter langt pressemøde. Åh, ja, ja, ja. Han annoncerede, griner Justin Trudeau, inden Macron afbryder ham.

- Du kunne se, hvor målløse hans medarbejdere var, uddyber Trudeau.

Videoen har allerede spredt sig på de sociale medier, og især på Twitter bliver videoen delt adskillige gange.

Den redigerede version af videoen er desuden blevet lagt ud af den canadiske tv-station CBC, som sendte programmet 'Power and Politics' i forbindelse med fejringen af NATO's 70-års fødselsdag.

Du kan se hele videoen øverst i artiklen.

De to præsidenter under et møde i 2018. Foto: Ritzau Scanpix Politik - 3. dec. 2019 - kl. 11:24 Trump advarer: Macron har brug for beskyttelse

Se også: Trump kalder kritik af "hjernedødt Nato" for meget modbydelig

254 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere