'Ikke flertal for Messerschmidts projekt'

Der er ikke flertal i folketingsgruppen for Morten Messerschmidts projekt, siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted, der overvejer sin fremtid i partiet

Bent Bøgsted vil afvente resultatet af partiets formandsvalg og de følgende to uger, før han gør sin fremtid i partiet op. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Bent Bøgsted vil afvente resultatet af partiets formandsvalg og de følgende to uger, før han gør sin fremtid i partiet op. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, afventer resultatet af formandsvalget og de første to uger efter resultatet, før han gør sin fremtid i partiet op.

Det siger han torsdag, efter at partiets integrationsordfører, Marie Krarup, onsdag til Jyllands-Posten åbnede for, at nogle i partiets folketingsgruppe kunne forlade partiet, hvis Morten Messerschmidt bliver formand.

- Det er svært at vurdere på nuværende tidspunkt, siger Bent Bøgsted om Marie Krarups vurdering.

- Man skal ikke udelukke noget, for som jeg opfatter det, er der ikke et flertal i folketingsgruppen, der støtter Morten Messerschmidts projekt.

Valg af formand 23. januar

- Har du gjort op, hvad det betyder for din fremtid, hvis Messerschmidt bliver formand?

- Det kommer jeg til at vurdere efter valget den 23., hvordan situationen ser ud.

Dansk Folkeparti skal 23. januar vælge en afløser for Kristian Thulesen Dahl som formand i partiet. Her skal de delegerede til et ekstraordinært landsmøde vælge mellem fire kandidater.

En af dem er partiets politiske næstformand, Morten Messerschmidt. Han har foreslået en model med sig selv som formand og Peter Kofod, der er medlem af Europa-Parlamentet, som næstformand.

Derudover stiller to medlemmer af partiets hovedbestyrelse op, Martin Henriksen og Merete Dea Larsen, samt det tidligere medlem af hovedbestyrelsen Erik Høgh-Sørensen.

Nervøs for fremtid med Messerschmidt

Bent Bøgsted erklærede tidligt, at han agter at stemme på Martin Henriksen. Også Marie Krarup erklærede sig tidligt som modstander af, at Morten Messerschmidt bliver formand.

Partiets sundhedsordfører, Liselott Blixt, har over for Berlingske udtrykt nervøsitet over en fremtid for Dansk Folkeparti med Morten Messerschmidt som formand.

Modsat har partiets tidligere formand Pia Kjærsgaard, finansordfører René Christensen, skatteordfører Dennis Flydtkjær og boligordfører Alex Ahrendtsen erklæret deres støtte til Morten Messerschmidt.

Bent Bøgsted uddyber, at de første to uger efter formandsvalget bliver afgørende for, hvordan han ser sin fremtid i partiet.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.