Indianere frygter Trumps støtte til omstridt olieledning

Donald Trump støtter konstruktionen af en lang olieledning, der skal krydse fire amerikanske stater.

Følg Politik

Siouxindianerne i North Dakota i USA fik gode nyheder, da De amerikanske ingeniørtropper (USACE) nægtede at give en endelig godkendelse til et omfattende olieledningsprojekt.

Olieselskabet Energy Transfer Partners ønsker at anlægge olierørledningen, der efter planen skal strække sig 1886 kilometer over fire stater, men det har USACE foreløbig sat en stopper for.

Siouxindianerne tør dog ikke glæde sig for tidligt. Indianerne frygter nemlig, at olieledningen alligevel bliver en realitet, når Donald Trump tiltræder som præsident i januar.

- Der er stadig nogle spørgsmål, lyder det fra Dallas Goldtooth, der er en af protestens ledere.

- Det største af alle er, hvad Trump-regeringen vil gøre, siger han.

Olierørledningen skal anlægges langs Siouxindianernes reservat Standing Rock.

Stammen og miljøforkæmpere frygter derfor, at olieledningen vil skabe vandforurening og være til fare for hellige historiske genstande.

Trumps kommunikationsdirektør, Jason Miller, bekræftede mandag Standing Rock-stammens frygt.

- Vi støtter konstruktionen af den, siger Jason Miller.

- Vi kigger det hele igennem, når vi er i Det Hvide Hus og kan træffe de rigtige beslutninger.

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind