Inger Støjberg bliver retsordfører i Venstre

Inger Støjberg (V) bliver retsordfører, efter at hun blev vraget til toppost i Venstres gruppe. Det oplyser partiets pressetjeneste

Henrik Qvortrup analyserer udskiftningen i Venstre-toppen. Video: Philip Davali

Torsdag eftermiddag er der nyt fra Venstre oven på Inger Støjbergs forbigåelse til posten som gruppenæstformand i partiet.

Den 46-årige politiker skal fremover være retsordfører i Venstre, lyder det fra Venstres pressetjeneste.

Inger Støjberg blev svigtet af hendes partifæller i kampen om posten som gruppenæstformand. Den tilfaldt i stedet Sophie Løhde. Foto: Claus Bonnerup. Politik Stort nederlag i kulissen: Inger sendt til tælling

Inger Støjberg blev mandag afvist af sine egne partikolleger i Venstre, da en anonym indstilling af Sophie Løhde som modkandidat til posten som gruppenæstformand førte til en hemmelig afstemning og nederlag for den blandt vælgerne yderst populære Støjberg.

BLÅ BOG: Inger Støjberg er en af Løkkes loyale støtter

Venstres Inger Støjberg er kendt for at sige sin mening, også selv om det giver knubs.

Hun er torsdag blevet partiets ordfører for retsområdet.

* Navn: Inger Beinov Støjberg.

* Alder: 46 år.

* Født: 16. marts 1973 i Hjerk.

* Datter af gårdejer Mathias Støjberg og medhjælpende ægtefælle Gudrun Støjberg.

* Parti: Venstre.

* Uddannelse:

1993: Student fra Morsø Gymnasium.

1995: Etårig højere handelseksamen i Viborg.

1999: Informationsakademiet på Viborg Handelsskole.

2013: MA i Business Administration fra Aalborg Universitet.

* Erhvervskarriere:

1999-2001: Redaktør, Viborg Bladet.

Fra 2001: Freelancejournalist ved Støjberg Kommunikation.

* Politisk karriere:

1994-2002: Medlem af Viborg Amtsråd.

2001-2005: Medlem af Europarådet.

2005-2007: Næstformand for Venstres folketingsgruppe, ligestillingsordfører, fødevare-, familie- og forbrugerordfører samt medlem af Naturklagenævnet.

2007-2009: Politisk ordfører samt medlem af Udenrigspolitisk Nævn.

2009-2010: Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling.

2010-2011: Beskæftigelsesminister.

2011-2014: Næstformand for Venstres folketingsgruppe samt integrationsordfører.

2014-2015: Politisk ordfører i Venstre.

2015-2016: Udlændinge- og integrations- og boligminister.

2016-2019: Udlændinge- og integrationsminister.

2019: Retsordfører.

Kilder: ft.dkinger.dk, Ritzau.

Bekymret Støjberg
Efter mandagens afvisning af Støjberg, der fik 28.420 personlige stemmer ved seneste folketingsvalg, har der lydt kritiske ryster både inde og uden for partiet.

Selv var det også en slukøret Inger Støjberg, der reagerede på partimedlemmernes beslutning tirsdag.

'Jeg stillede op for at blive en del af ledelsen, fordi jeg mener, at det er vigtigt at sikre en balance - ikke mindst i udlændinge- og værdipolitikken. Derudover vil jeg gerne arbejde for et stærkt borgerligt samarbejde, som alle kan se er udfordret. Det var der ikke tilslutning til, men jeg kæmper videre for alt det, jeg står for', skrev hun på sin Facebookprofil.

Tidligere minister, gruppeformand og nuværende medlem af Europa-Parlamentet Søren Gade (V) har udtrykt bekymring over, hvem der skal repræsentere Støjbergs linje på udlændingeområdet i gruppeledelsen.

Det samme har Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, udtrykt. Han er bekymret for, at Venstre har gang i et kursskifte i udlændingepolitikken.

Fravalget af Støjberg er ifølge flere politiske kommentatorer et billede på, at tilhængerne af en stram udlændingepolitik har fået det sværere i Venstre.

Kan være tilfreds
Efter at være vraget i Venstres ledelse, kan Inger Støjberg (V) være tilfreds med sin nye post som retsordfører for partiet.

Det mener politisk kommentator Hans Engell.

- Venstre har placeret hende (Støjberg, red.) på en af de tunge poster, der rummer rigtig meget holdning- og værdipolitik, som hun også har stået for som udlændinge- og integrationsminister og værdikriger, siger Ekstra Bladets politiske kommentator.

Her er listen
Mandag blev Jakob Ellemann-Jensen udpeget til Venstres politiske ordfører, mens næstformand Kristian Jensen er blevet ny gruppeformand.

Torsdag står ordførerskaberne i Venstre således klar, og den nye udlændinge- og integrationsordfører i Venstre bliver Mads Fuglede.

Af andre poster kan det nævnes, at Karsten Lauritzen bliver forsvarsordfører, Tommy Ahlers bliver erhvervsordfører, og Ulla Tørnæs bliver uddannelses- og forskningsordfører.

Samlet overblik over ordførerposter i Venstre

doc76j6zpi7om01bp7fgnj.jpg 

Anne Honoré Østergaard: Ordfører for afbureaukratisering

Anni Matthiesen: Social- og indenrigsordfører

Bertel Haarder: Formand for kulturudvalget, formand for Nordisk Råd

Britt Bager: Kulturordfører

Carsten Kissmeyer: Ordfører for forsyning

Christoffer Aagaard Melson: Ordfører for it og tele

Claus Hjort Frederiksen: Formand for udvalget angående efterretningstjenesterne

Edmund Joensen: Formand for færøudvalget

Ellen Trane Nørby: Børne- og undervisningsordfører

Erling Bonnesen: Fødevareordfører

Eva Kjer Hansen: Formand for europaudvalget

Fatma Øktem: Ligestillingsordfører

Hans Andersen: Beskæftigelsesordfører

Hans Chr. Schmidt: Næstformand for transport- og boligudvalget

Heidi Bank: Boligordfører, formand for ligestillingsudvalget

Inger Støjberg: Retsordfører

Jacob Jensen: Miljøordfører

Jakob Ellemann-Jensen: Politisk ordfører

Jan E. Jørgensen: EU-ordfører

Jane Heitmann: Formand for sundheds- og ældreudvalget, ældreordfører, formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd

Karen Ellemann: Udviklingsordfører

Karsten Lauritzen: Forsvarsordfører, formand for Nato Parlamentary Assembly

Kim Valentin: Ordfører for folkeoplysning og bibliotek

Kristian Jensen: Næstformand, gruppeformand

Kristian Pihl Lorentzen: Transportordfører

Lars Chr. Lilleholt: Formand for erhvervsudvalget

Lars Løkke Rasmussen: Formand

Louise Schack Elholm: Skatteordfører, kirkeordfører

Mads Fuglede: Udlændinge- og integrationsordfører

Marcus Knuth: Formand for udenrigsudvalget, grønlandsordfører, arktisordfører

Marie Bjerre: Ordfører for bæredygtighed og verdensmål, SU-ordfører

Marlene Ambo-Rasmussen: Ordfører for familie og trivsel

Martin Geertsen: Ordfører for erhvervsskat

Michael Aastrup Jensen: Udenrigsordfører

Morten Dahlin: Indfødsretsordfører, ordfører for ungeindsats og integrationsydelse

Peter Juel-Jensen: Ordfører for landdistrikter og øer, ordfører for beredskab, formand for OSCE’s Parlamentariske Forsamling

Preben Bang Henriksen: Formand for retsudvalget

Sophie Løhde: Sundhedsordfører

Stén Knuth: Ordfører for idræt

Thomas Danielsen: Klima-, energi- og forsyningsordfører, færøordfører

Tommy Ahlers: Erhvervsordfører

Torsten Schack Pedersen: Fiskeriordfører, ordfører for finansiel sektor, turisme og forbrugerforhold

Troels Lund Poulsen: Finansordfører

Ulla Tørnæs: Uddannelses- og forskningsordfører

Kilde: Venstre

Inger Støjberg. Foto: Claus Bonnerup Dansk politik - 6. aug. 2019 - kl. 14:21 Nu reagerer Inger på ydmygelsen

Se også: Frustration over vraget Støjberg: Kimet ned af vrede medlemmer

Se også: De vil ha' fingrene i Inger

Se også: Vermund: Støjberg er altid velkommen hos os

Kristian Thulesen Dahl slår et slag for Inger Støjberg. Arkivfoto: Jakob Jørgensen/Jens Dresling Dansk politik - 5. aug. 2019 - kl. 18:23 Thulesen Dahl blander sig i rokade: Venstre vrager Støjberg

763 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere