De to italienske partier Lega og Femstjernebevægelsen ser ud til at være de to store slemmeslugere ved søndagens valg i Italien.
Begge partier er kritiske overfor EU, men derfor skal man ikke forvente, at Italien trækker sig ud af europæiske samarbejde ved det kommende regeringsskifte, fortæller seniorforsker ved Københavns Universitet Gert Sørensen.
- Der er ingen sikre tegn på, at Italien ønsker at trække sig ud af EU. Landet har været med til at grundlægge EU og er derfor meget integreret i samarbejdet. Storbritannien kom først med i 1973, sammen med Danmark, og havde ikke samme tilknytning til det europæiske samarbejde, forklarer han.
Efter mudret resultat i Italien: Usikkert hvem der tager magten
Femstjernebevægelsens leder, Matteo Di Maio, har under valgkampen sagt, at Italien skal forblive i EU og være en del af eurozonen. Men han har også tidligere offentligt leget med tanken om, at italienerne skal have en folkeafstemning Euroens fremtid i Italien.
- Femstjernebevægelsens udmeldinger har været lidt tvetydige i valgkampen og det kan tyde på, at de ikke er helt afklarede på det område, fortæller Gert Sørensen til Ekstra Bladet.
Seniorforskeren i italiensk politik vurderer, at italienerne nok har følt sig en ladt i stikken af EU, når det kommer til den store mængde flygtninge og migranter, som landet har modtaget de seneste par år.
- Deres EU-skepsis vil jeg jo nok tolke mere i retningen af, at man godt vil have en europæisk politik, der tager lidt mere hensyn til italienske behov, fortæller Gert Sørensen.
Udover en strammere flygtninge- og migrationspolitik i EU, så ønsker Femstjernebevælgelsen også, at italienske produkter bliver bedre sikret af EU.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.