Iran beskylder Trump for drone-løgn

Iran har ikke mistet en drone i det problemfyldte Hormuzstræde torsdag aften dansk tid, lyder det fra præstestyret

En militærhelikopter forlader hangarskibet, USS Boxer, som ifølge den amerikanske præsident nedskød en iransk drone. Foto: Ritzau Scanpix
En militærhelikopter forlader hangarskibet, USS Boxer, som ifølge den amerikanske præsident nedskød en iransk drone. Foto: Ritzau Scanpix

Torsdag aften dansk tid meddelte USA's præsident, Donald Trump, at et amerikansk krigsskib havde ødelagt en iransk drone nær Den Persiske Golf.

Men det benægter Irans stedfortrædende udenrigsminister, Abbas Araghchi, i et opslag på det sociale medie Twitter fredag.

- Vi har ikke mistet nogen drone i Hormuzstrædet eller nogen andre steder, skriver Araghchi.

- Jeg er bekymret for, at USS Boxer (amerikansk skib, red.) har skudt deres egen drone ved en fejl, lyder det videre fra stedfortræderen.

 

Intet at sige
Da landets udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, bliver spurgt til den ødelagte drone under et FN-møde i New York i USA, har han heller ikke meget at tilføje.

- Ingen informationer om en manglende drone, siger udenrigsministeren ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge Donald Trump nærmede dronen sig skibet 'USS Boxer', der følte sig nødsaget til at ødelægge den iranske drone. 

Dronen udgjorde en trussel mod skibets og dets besætning, lød vurderingen fra kommandoen. Trump vurderer, at der derfor var tale om en 'forsvarshandling'. 

Dronen befandt sig omkring 900 meter fra det amerikanske skib i Hormuzstrædet mellem Den Persiske Golf og Omanbugten.

Se også: Trump: USA har skudt iransk drone ned

Se også: Iran tilbageholder udenlandsk olietanker

Se også: Diplomatisk ballade: Nu svarer de igen

Se også: Iran kræver supertanker frigivet øjeblikkeligt i Gibraltar

118 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere