Iran vil trække sig fra dele af atomaftale

Ifølge iransk stats-tv vil landet trække sig fra dele af aftale fra 2015

Irans præsident, Hassan Rouhani, ses her sammen med lederen af landets atomenergi-organisation, Ali Akbar Salehi. Iran har meddelt verdens ledere, at man delvist vil trække sig fra international atomaftale. Arkivfoto: Handout/Ritzau Scanpix
Irans præsident, Hassan Rouhani, ses her sammen med lederen af landets atomenergi-organisation, Ali Akbar Salehi. Iran har meddelt verdens ledere, at man delvist vil trække sig fra international atomaftale. Arkivfoto: Handout/Ritzau Scanpix

Iran vil trække sig fra dele af den atomaftale, man indgik med den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, i 2015.

Det oplyser iransk stats-tv ifølge AP.

Tv-stationen oplyser, at der er blevet sendt breve med oplysning om landets delvise udtrækning til en række ambassadører.

Beskeden er henvendt til lederne af Storbriannien, Kina, EU, Frankrig og Tyskland, som alle skrev under på den atomaftale, som forpligtede Iran til at begrænse landets berigelse af uran mod at en række økonomiske sanktioner blev hævet. Ifølge AP er det også hensigten, at Rusland skal modtage et brev.

Irans udmelding kommer præcis et år efter, at Donald Trump trak USA ud af aftalen, og det sker i kølvandet på meldinger om, at Iran ville begynde at øge dets berigelse af uran.

Selvom USA var central for aftalen med Iran i 2015, har Donald Trump genindført økonomiske sanktioner mod Iran, selvom de ifølge FN har overholdt betingelserne i aftalen.

Ifølge AP har Irans præsident, Hassan Rouhani, meddelt, at landet vil påbegynde øget berigelse af uran, hvis ikke der bliver opnået nye betingelser for atomaftalen i løbet af 60 dage.

71 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere