Irans præsident truer Trump: Leg ikke med løvens hale

Den iranske præsident, Hassan Rouhani, truer med stoppe adgangen til et vigtigt havstræde

Irans præsident truer med at stoppe adgang til vigtigt havstræde. Foto: AP
Irans præsident truer med at stoppe adgang til vigtigt havstræde. Foto: AP
Følg Politik

Forud for en tale af USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, der ventes sent søndag, har Irans præsident, Hassan Rouhani, sendt kraftige advarsler mod USA.

Det sker i en tv-transmitteret tale ved et møde for iranske diplomater i den iranske hovedstad, Teheran.

I talen advarer Rouhani om, at en konflikt med Iran vil være "krigen over dem alle".

Han adresserer også den amerikanske præsident, Donald Trump, og anklager ham for at forsøge at vende det iranske folk mod staten.

- Du kan ikke provokere det iranske folk mod deres egen sikkerhed og interesser, siger han.

Leg ikke
advarer om, at Iran kan stoppe med at garantere sikkerheden i det strategisk vigtige Hormuzstræde, der er et havstræde som forbinder Den Persiske Bugt mod sydvest og Omanbugten med adgang til Det Arabiske Hav mod sydøst.

- Vi har altid garanteret sikkerheden i dette stræde. Leg ikke med løvens hale, du vil fortryde dette for evigt.

- Fred med Iran vil være freden over dem alle, og krig med Iran vil være krigen over dem alle, siger han.

USA ønsker at sætte Iran i en økonomisk strammere skruetvinge, efter at atomaftalen fra 2015 er blevet forkastet af Donald Trump.

Aftalen gav Iran luft for økonomiske sanktioner, så længe landet ikke producerede atomvåben.

Den amerikanske beslutning om at forkaste atomaftalen har mødt stor modstand i store dele af verden. EU har kraftigt kritiseret beslutningen og også Ruslands præsident, Vladimir Putin, har udtrykt bekymring.

Det bemærkes også af Irans Rouhani:

- Hver gang Europa har søgt en aftale med os, har Det Hvide Hus udtrykt mislyd.

- Men vi må ikke tænke, at Det Hvide Hus for altid vil forblive så meget i opposition til international lov, mod den muslimske verden, lyder det.

Voldelig video chokerer: Macron i kæmpe skandale

Trump om Playboy-affære: Jeg har ikke gjort noget forkert

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen slipper med skrækken og lader andre tage skraldet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind