Jarlov i den varme stol om Danske Banks hvidvask

Erhvervsminister Rasmus Jarlov skulle i dag svare på spørgsmål omkring de milliarder af kroner af tvivlsom karakter, som strømmede gennem Danske Banks estiske filial, der har været centrum i en stor sag om hvidvask

Skulle myndighederne have gået ind i sagen tidligere? Få ministerens vurdering fra samrådet her (Video: Ritzau)

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) skulle i dag redegøre for, om han selv, Finanstilsynet eller Erhvervsministeriet er blevet gjort opmærksomme på omfanget og størrelsen af transaktionerne gennem Danske Banks filial i Estland.

Det skete efter sagen om Danske Banks potentielle hvidvask af milliarder gennem sin estiske afdeling.

Onsdag præsenterede Danske Bank sin interne rapport om den potentielle hvidvask.

Se også: Sass vil have offentlige repræsentanter i bankbestyrelser

Rapporten afslørede blandt andet, at banken havde misinformeret Finanstilsynet, samt at det estiske finanstilsyn flere gange havde rettet henvendelse til Finanstilsynet.

- Vi kender endnu ikke de præcise detaljer omkring EBA's forespørgsel, men vores forståelse er, at EBA vil fokusere på Finanstilsynets varetagelse af hvidvasktilsynet på koncernniveau og på udvekslingen af information med det estiske finanstilsyn.

- Finanstilsynet er naturligvis parat til at samarbejde fuldt ud med EBA såvel som med andre europæiske institutioner om denne sag og til at redegøre for vores arbejde i relation til hvidvasktilsynet, skriver direktør for Finanstilsynet Jesper Berg i en pressemeddelelse.

Fakta: Danske Banks hvidvasksag er en blandt flere store

Milliarder af kroner af tvivlsom karakter strømmede gennem Danske Banks estiske filial, der har været centrum i en stor sag om hvidvask.

Samlet gik der knap 1500 milliarder kroner gennem filialen i perioden 2007-2015 fra udenlandske kunder, som er mistænkt for at have brugt banken til lyssky aktiviteter.

Danske Bank er ikke nået frem til, hvor stor en del af pengene der var mistænkelige, men der er formentlig tale om "en meget stor del". Banken har heller ikke sat beløb på, hvor meget der er blevet hvidvasket.

Danske Bank-sagen er en af de største kendte sager de seneste år blandt europæiske banker. Her er en oversigt over de seneste års store sager:

* Hollandske ING Groep indgik i september 2018 forlig i en stor sag om hvidvask, hvor banken betalte 5,8 milliarder kroner i bøde i Holland.

Det samlede beløb i sagen har ikke været fremme, men det blev beskrevet som "toppen af isbjerget", da en kvinde, der stod opført som forhandler af undertøj, førte en milliard kroner gennem banken.

* Deutsche Bank blev i 2017 dømt for at have hvidvasket 64 milliarder kroner for rige russere mellem 2012-2015. Banken fik en bøde på over fire milliarder kroner af myndigheder i USA og Storbritannien.

* Franske BNP Paribas blev i 2014 pålagt en bøde på 57 milliarder kroner af amerikanske myndigheder for at have ladet mistænkelige overførsler fra lande som Iran, Sudan og Cuba sive gennem banken i 2004-2012.

Overførslerne var brud på amerikanske sanktioner mod de tre lande.

* HSBC, der er den største bank i Europa, indgik i 2012 forlig og betalte en bøde på 12,3 milliarder kroner til amerikanske myndigheder.

Mexicanske narkokarteller havde hvidvasket mindst 5,7 milliarder kroner gennem banken.

* Britiske Standard Chartered blev i 2012 tildelt en bøde på 4,2 milliarder kroner af myndigheder i USA for brud på amerikanske sanktioner og hvidvask.

Banken havde ladet penge fra blandt andet Iran og Libyen gå gennem banken fra 2001 til 2007.

Flere advarsler
På trods af gentagne advarsler og flere dialoger med Danske Bank var det først i 2018, at Finanstilsynet offentliggjorde en stærk kritik af Danske Banks håndtering af hvidvask i den estiske afdeling.

Samtidig er der rejst kritik af, at Henrik Ramlau-Hansen, der var økonomidirektør i Danske Bank fra 2011 til 2016, var øverste ansvarlig i Finanstilsynet frem til 2018.

- Vi vil over for EBA understrege, at vi deler opfattelsen af, at problemerne med Danske Banks manglende overholdelse af hvidvaskregler er meget alvorlige, skriver Jesper Berg.

- Vi har tilstræbt at håndtere denne sag professionelt og koordineret med det estiske finanstilsyn, som har ansvaret for tilsynet med hvidvasklovgivningen i Estland.

- Vi går dog åbent ind i en evaluering og vil se på, hvad der kan læres af denne sag, skriver Jesper Berg.

Topchef trak sig
I sidste uge valgte Thomas Borgen at trække sig som topchef hos Danske Bank som konsekvens af sagen om mulig hvidvask i bankens estiske filial. Han bliver dog på posten, indtil der er fundet en ny til at overtage.

- Det er klart, at Danske Bank ikke er lykkedes med at leve op til deres forpligtigelser i sagen om mulig hvidvask i Estland. Det fortryder jeg virkelig, lød det fra Thomas Borgen i en fondbørsmeddelelse.

- Selv om undersøgelsen, der er foretaget af et uafhængigt advokatfirma, konkluderer, at jeg har levet op til juridiske forpligtigelser, så mener jeg, at det er bedst for alle parter, at jeg stopper, fortsatte han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hvordan undgår man en Danske Bank-skandale i fremtiden? Få eksperternes vurdering her (Producer: Martin Lorentsen)

Danske Banks hvidvaskningssag kan få konsekvenser for forbrugerne, men hvilke? Seniorøkonom fra Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen forklarer det hele her (Producer: Martin Lorentsen)

55 kommentarer
Vis kommentarer