Jeppe Kofod aflyser tjenesterejse og går i isolation

Planlagte møder vil blive afholdt virtuelt

Jeppe Kofod aflyser tjenesterejse og går i isolation

Landets udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), går i isolation, efter nært familiemedlem er testet positiv for coronavirus.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Kofod aflyser derfor forestående tjenesterejser. Planlagte møder vil blive afholdt virtuelt.

Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
 

Afventer testsvar
- Heldigvis kan det meste løses virtuelt. Jeg er glad for at melde, at hverken min familie eller jeg selv udviser symptomer. Både min familie og jeg har det godt, og det er trods alt det vigtigste, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

Han afventer nu et testsvar.

Udenrigsministeren har deltaget i en række fysiske som virtuelle møder, og alle relevante mødedeltagere er informeret.

Blandt andet har han fredag middag deltaget i et pressemøde i Eigtveds Pakhus om forhøjet brexit-bemanding.

Med på mødet var også skatteminister Morten Bødskov (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Ifølge Udenrigsministeriet så er alle møder, som ministeren har deltaget i den seneste tid, blevet afholdt efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

På Facebook deler ministeren ligeledes nyheden med et selfie.

'En af mine næreste og kæreste familiemedlemmer er i dag blevet testet positiv for Corona.Det betyder så også, at jeg selv og resten af vores husstand nu er nære kontakter. Derfor går vi i selvisolation og følger de gældende henstillinger fra sundhedsmyndighederne,' skriver han.