Jeppe Kofod fordømmer anholdelse: 'Uacceptabelt'

Tilbageholdelsen af den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj er uacceptabel, skriver den danske udenrigsminister på Twitter

Her bliver Aleksej Navalnyj anholdt i paskontrollen i Moskva, da han vender tilbage til Rusland.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fordømmer tilbageholdelsen af putin-kritikeren Aleksej Navalnyj. Den russiske oppositionsleder blev anholdt søndag aften, kort efter han landede i Rusland.

Han har opholdt sig i Tyskland, siden han sidste år blev udsat for et angreb med nervegiften Novitjok.

'Tilbageholdelsen af Navalnyj i Rusland er lige så forudsigelig, som den er uacceptabel. Jeg opfordrer til, at han bliver løsladt omgående', skriver Jeppe Kofod på Twitter.

'Russiske myndigheder har fortsat ikke svaret på alvorlige spørgsmål om novitjok forgiftning', skriver han videre.

Derfor vil udenrigsministeren følge situationen tæt med de andre EU-lande.

'Verden holder øje!', afslutter han.

Artiklen fortsætter under tweetet...

Advaret om anholdelse
Aleksej Navalnyj var inden sin ankomst blevet advaret om, at han ville blive anholdt, hvis han rejste tilbage til Rusland.

Han har angiveligt brudt betingelserne for en betinget dom om underslæb, og derfor er han ifølge de russiske fængselsmyndigheder blevet anholdt.

- Han (Navalnyj, red.) har været på listen over eftersøgte personer siden 29. december 2020 for gentagne overtrædelser af betingelserne i hans betingede dom, skriver Ruslands føderale fængselsmyndighed ifølge Ritzau.

Aleksej Navalnyj fastholder sin uskyld i sagen og mener, at den var politisk motiveret.

Forgiftning af den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj har ført sanktioner mod seks personer og et russiske kemiinstitut. Foto: Shamil Zhumatov/Reuters Politik EU indfører sanktioner mod seks Putin-folk efter giftangreb

315 kommentarer
Vis kommentarer