Joachim B: Trafikudspil er ren manipulation

Regeringen har fremlagt et nyt trafikudspil. De sælger det som det største i historien. Men det er manipulation, mener Joachim B. Olsen

Joachim B. Olsen forklarer, hvorfor regeringens trafikudspil er gammel vin på nye flasker

Se Joachim B. Olsens analyse i videoen ovenfor

Trafikpolitik kan være kompliceret. Derfor er det svært for borgerne at gennemskue. Det ved politikerne godt, og de udnytter det fuldt ud.

Regeringen præsenterede i går deres trafikudspil som det største i historien. Ingen regering har nemlig fremsat et 160 milliarder stort trafikudspil før.

Men det skyldes udelukkende, at regeringen opererer med en tidshorisont på 15 år i stedet for de sædvanlige 10 år. Og det gør jo ingen forskel for borgerne i den virkelige verden. Der kommer jo ikke flere motorveje eller cykelstier af, at man opererer med en længere budgetterings-horisont.

Sandheden er den, at hvis regeringen havde valgt en tidshorisont på 10 år, som er kutymen for trafikudspil, så kunne regeringen ikke have solgt udspillet som det største i historien. Det havde der ikke været penge til. Regeringen valgte nemlig at skære en halv milliard af trafikinvesterings-rammen på regeringens første finanslov.

Et andet eksempel er, at regeringen valgte at præsentere trafikudspillet hos Novo Nordisk i Kalundborg. Regeringen ville nemlig sælge det som en nyhed, at den ville færdiggøre Kalundborg-motorvejen.

Her er sandheden blot den, at færdiggørelsen af Kalundborg-motorvejen er en gammel beslutning.

Helt tilbage i 2012 var VVM-undersøgelsen færdig. I 2013 blev linjeføringen af motorvejen besluttet. Der kunne dog ikke findes et flertal for finansieringen af færdiggørelsen af Kalundborg-motorvejen før i 2019.

Men så kom valget, og så forsvandt det flertal igen.

Nu har regeringen altså lagt det samme forslag frem. Eneste forskel er, at den tidligere regering havde sat dato på, hvornår færdiggørelsen af Kalundborg-motorvejen skulle begynde, nemlig i 2023.

Det har den nye regering ikke.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Se andre videoer med Joachim B. Olsen her: