Joachim B.: Mettes sutteklud til de blå partier

Statsministerens forhandlinger med de andre partier dokumenterer, at hun er både egenrådig og en dygtig politisk håndværker, mener Ekstra Bladets politiske kommentator Joachim B. Olsen

De blå partier brokker sig over, at statsminister Mette Frederiksen (S) ikke lytter til deres ønsker om en hurtigere genåbning. Samtidig er befolkningens opbakning til statsministerens corona-håndtering dalende. 

Det er derfor vigtigt for statsministeren, der ellers har ry for at være egenrådig, at fremstå mere lyttende og imødekommende.

Kodeordet er 'fremstå'. Mette Frederiksen har nemlig ingen intention om at lukke hurtigere op, end hun selv finder ansvarligt.

Genåbning: Blå partier er ude

Forhandlinger indtil påske
Så hvad gør en statsminister så?  Jo, hun indkalder da bare blå blok til nye forhandlinger om genåbning.

Men tilrettelægger forhandlingerne på en sådan måde, at de først er færdige, når Mette Frederiksen alligevel havde tænkt sig, at der skulle åbnes yderligere. 

I stedet for indkalde partierne samlet holder hun altså bilaterale møder med samtlige partier over de næste 12 dage.

Derefter vil hun givet indkalde til fælles forhandlinger, som udelukkende kommer til at munde ud i initiativer, som hun alligevel selv ville have taget på det tidspunkt.

Efter genåbningsdrama: - De tager ikke pandemien alvorligt

Spil for galleriet
Hun har jo allerede gjort det klart, at hun ikke vil lukke mere op, end hendes ekspertudvalg anbefaler. 

Forhandlingerne er derfor i høj grad et spil for galleriet. Statsministeren kommer til at virke lyttende, men hun får sin vilje. 

Det understreger, at Mette Frederiksen er en egenrådig statsminister, og samtidig, at hun er en ekstremt dygtig politisk håndværker.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Se flere analyser af Ekstra Bladets politiske kommentator Joachim B. Olsen: