Joachim B. om mail-skandale: Sådan omgår embedsmænd mailregler

Nye regler i kølvandet på DR's afsløring af chefers slettede mails i Instrukskommissionen vil ikke hjælpe, vurderer Ekstra Bladets politiske kommentator Joachim B. Olsen. Embedsmænd, politikere og rådgivere har andre 'skjulte' måder at kommunikere på

Nye regler om mails hjælper ikke nødvendigvis, for der er andre måder for centraladministrationen at kommunikere på, siger Joachim B. Foto: Emil Agerskov
Nye regler om mails hjælper ikke nødvendigvis, for der er andre måder for centraladministrationen at kommunikere på, siger Joachim B. Foto: Emil Agerskov

Ledende chefers mails blev slettet, inden Instrukskommissionen fik en chance for at kigge på dem, kunne DR søndag aften fortælle.

Derfor har kommissionen ikke haft adgang til al materiale, da den skulle endevende Inger Støjbergs meget omtalte instruks, der har sendt hende for en rigsret til efteråret.

Flere politikere, DR har talt med, kalder nu på nye regler, men det kommer ikke nødvendigvis til at hjælpe, vurderer Ekstra Bladets politiske kommentator Joachim B.

For selv hvis man bestemmer, at embedsfolks mail-indbakker aldrig må blive slettet, så kan politikere, embedsfolk og rådgivere kommunikere uden om de kanaler, offentligheden kan få indsigt i - og de gør det allerede, fortæller Joachim B.

Kommunikere på anden vis
- Det er stærkt problematisk, at de her mails er slettet, for det svigter tilliden til den afgørelse, der kommer i sagen, siger Joachim B.

- Men man skal bare være opmærksom på, at når der er følsom kommunikation i de her sager, så kan embedsmænd, ministre og rådgivere kommunikere på andre måder end via mails.

Når journalister søger aktindsigt, eller en kommission bliver nedsat, får man ikke adgang til eksempelvis Facebooks Messenger-beskeder imellem en rådgiver og en embedsmand. Derfor kan der potentielt være mange vigtige informationsudvekslinger, offentligheden aldrig får indsigt i, siger Joachim B:

- Det er ikke det samme som at sige, at det er fordækt. Men det er sådan, det foregår. Messenger er meget brugt i dag imellem embedsmænd og rådgivere.

Dækker sin ryg af
Det kan være en fordel at kommunikere på Messenger, hvis man eksempelvis sidder med en sag, hvor der skal træffes hurtige beslutninger, fortæller Joachim B. Derfor kan der eksempelvis blive kommunikeret på en meget direkte måde om en sag eller personer, man ikke vil have frem i offentligheden.

- I centraladministrationen er man pinligt bevidst om, hvad der kan søges aktindsigt i. Hvis der er en svær sag, der kan give problemer, så bliver der sendt mails rundt, som er skrevet på en måde, hvor man dækker sin ryg af, fortæller Joachim B.

- Men det er jo ikke sådan, at mails ikke bliver brugt. Det handler i sidste ende om kulturen i centraladministrationen, og at man lever op til ånden i god regeringsførelse. Dét begreb er jo lidt fluffy.

Demokratisk problem
- Er det ikke et kæmpe demokratisk problem?

- Jo, det kan du godt sige. Det er ikke et problem, hvis der en god kultur i administrationen, men jo, du kan ikke lave et system, hvor du kan gardere dig imod, at der er kommunikation, du ikke vil kunne få indsigt i.

Senest har et flertal i Folketinget nedsat den såkaldte Granskningskommission, der skal undersøge forløbet i efterårets såkaldte minkskandale. Og også her bliver det spændende at se, hvad offentligheden får indsigt i, mener Joacim B:

- Hvad er det for en kommunikation, der har været? Og hvad har der været af officielle og uofficielle kanaler?