Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden, reagerer nu på Donald Trumps meddelelse om, at han og hans kone, Melania Trump, er blevet testet positive med coronavirus.
'Jill og jeg sender vores tanker til præsident Trump og førstedame Melania Trump for hurtig bedring.'
'Vi vil fortsætte med at bede for præsidenten og hans families helbred og sikkerhed,' skriver Joe Biden på Twitter.
Ekspert om coronasmittet Trump: - Det kan få stor betydning
Donald Trump tweetede meddelelsen i nat omkring klokken et lokal tid. Nu reagerer Joe Biden klokken ni lokal tid.
Joe Biden er en i en lang række af prominente personer, der har ønsket præsidenten god bedring.
Tidligere i dag skrev Charles Michel, der er EU-præsident, at også han ønsker præsident Trump god bedring.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, skrev i en erklæring, at han har sendt et telegram til det amerikanske præsidentpar.
- Jeg er sikker på, at din vitalitet, din livsvilje og optimisme vil hjælpe dig med at klare denne farlige virus, stod der angiveligt i telegrammet, ifølge nyhedsbureauet Interfax.
For to dage siden hånede han Bidens maske - nu er Trump selv smittet