Julemand om Trumps plan: Han er jo gal

Den amerikanske præsident Donald Trump har måske planer om at købe Grønland. En dansk julemand er langt fra tilfreds

'Julemanden fra Faxe' kalder Karsten Mathiasen sig, når han optræder. Foto: Jette Friis.
'Julemanden fra Faxe' kalder Karsten Mathiasen sig, når han optræder. Foto: Jette Friis.

Den amerikanske præsident overvejer at købe Grønland, står det i The Wall Street Journal i dag.

Nyheden om præsidentens mulige planer har ført til adskillige reaktioner fra danske og grønlandske politikere. Og nu reagerer Grønlands mest kendte beboer også: julemanden.

Noget skidt
Karsten Mathiasen er professionel julemand og nisse. Han optræder blandt andet med trylleri, bugtaling, dyrenumre og dans om juletræet. 

- Det ville da være noget skidt, hvis Grønland blev amerikansk, siger julemanden.

Se også: Medie: Trump overvejer at købe Grønland

- Alt, hvad hr. Trump står for, er det helt modsatte af, hvad man forstår ved 'nissesind', nemlig hjælpsomhed, betænksomhed, rummelighed og godmodigt drilleri, mener julemanden.

Han oplyser, at han har tænkt sig at demonstrere, når den amerikanske præsident besøger Danmark i september.

- I julemandstøj?

- Ej, det gider jeg ikke. Det er for varmt.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Julemanden fra Faxe har altid en lille gris med sig, som laver små kunster. Den har kontrakt på, at den aldrig bliver til flæskesteg. Foto: Amanda Christensen
Julemanden fra Faxe har altid en lille gris med sig, som laver små kunster. Den har kontrakt på, at den aldrig bliver til flæskesteg. Foto: Amanda Christensen
 

Kommer ikke til at ske
Julemanden føler sig dog fortrøstningsfuld.

- Idéen om at købe Grønland er jo for langt ude. Det kommer aldrig til at ske, siger han.

- Han er jo gal.

- Kunne der være nogen fordele ved, at julemanden blev amerikaner?

- Det kan jeg på ingen måde forestille mig. Hvis amerikanerne mod al fornuft skulle komme til at overtage Grønland, så tror jeg faktisk, at mange julemænd ville finde et andet sted at sige, at de holder til, siger julemanden. 

Se også: Grønlandsk politiker raser: - Dårligt menneskesyn

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere