Juncker i pludseligt råb på pressemøde: - Brexit gør mig trist!

Formanden for Europa-Kommissionen råbte journalister på plads for at sende en afskedssalut på pressemøde med Boris Johnson

Jean Claude Juncker og Boris Johnson er enige om en brexitaftale. Der er dog stadig lang vej igen for Johnson. Producer: Lasse Brøndal

De to hovedpersoner i skilsmissedramaet mellem Storbritannien og EU, premierminister Boris Johnson og Europa-Kommissionsformand Jean Claude Juncker, stillede sig torsdag eftermiddag frem foran rullende kameraer.

Her gav de en kort opdatering på den aftale, der nu er indgået mellem Storbritannien og EU, og som nu skal godkendes af først de 27 EU-lande og dernæst af det britiske parlament på lørdag.

Og de to alfa-politikere øsede også ud af deres vante karisma.

Boris Johnson kan se frem til en gyser de næste dage. Foto: Paul Hackett Politik - 17. okt. 2019 - kl. 12:56 Boris jubler i 11. time: Men derfor er den SLET ikke hjemme

Særligt Juncker skabte postyr mod pressemødest slutning, da de mange journalister forsøgte at komme først med et spørgsmål:

- Hey, hey! Hey! lød det fra Juncker, som fik tysset journalisterne ned.

- Jean Claude er chefen her, svarede Boris Johnson med et skælmsk smil, før Juncker afleverede sin pointe:

- Jeg vil lige sige, at jeg er glad for vores aftale. Men brexit gør mig trist! Ha' det godt.

Og dermed afsluttede kommissionsformanden pressemødet. Senere skal den luxembourgske politikere forklare aftalens hovedpunkter for de 27 stats- og regeringschefer i EU. Herunder statsminister Mette Frederiksen, der bakker op om aftalen.

Undervejs i pressemødet understregede både Johnson og Juncker, at de ser et lyst samarbejde mellem EU og UK i fremtiden.

- Vi er et kvintessentielt europæisk land. Stærke europæiske venner, naboer og støtter, lød det eksempelvis fra Boris Johnson.

Se også: Statsminister om brexitaftale: Jeg vil strække mig

82 kommentarer
Vis kommentarer