Kæmpe brexit-demo i London: En million i gaderne

En demonstration, der kræver en ny folkeafstemning om brexit, er på vej igennem London lørdag

Demonstranterne ønsker en ny afstemning om brexit.
Ritzau Scanpix:Dylan Martinez
Demonstranterne ønsker en ny afstemning om brexit. Ritzau Scanpix:Dylan Martinez

En brexit-demonstration bevægede sig lørdag eftermiddag igennem London.

Demonstrationen med titlen 'Lad Folket Bestemme' begyndte klokken 13 lokal tid og gik fra Hyde Park igennem det centrale London og sluttede ved det britiske parlament klokken 15 lokal tid.

Her er flere politikere mødt op for at tale til de mange demonstranter.

Ifølge britiske The Mirror er en million mennesker lørdag mødt op for at deltage i demonstrationen.

Et modelhoved af Theresa May er blandt protesterne ved demonstrationen. Foto:Ritzau Scanpix/ Henry Nicholls
Et modelhoved af Theresa May er blandt protesterne ved demonstrationen. Foto:Ritzau Scanpix/ Henry Nicholls

Lad det være op til vælgerne, står der på skiltet. Demonstranterne ønsker en ny afstemning om brexit. Foto:Ritzau Scanpix/Henry Nicholls
Lad det være op til vælgerne, står der på skiltet. Demonstranterne ønsker en ny afstemning om brexit. Foto:Ritzau Scanpix/Henry Nicholls

Over hundredtusinde deltagere forventes at deltage i marchen igennem London. Foto:Ritzau Scanpix/Dylan Martinez
Over hundredtusinde deltagere forventes at deltage i marchen igennem London. Foto:Ritzau Scanpix/Dylan Martinez

Blandt talerne ved demonstrationen er Londons borgmester, Sadiq Khan, komikeren Sandi Toksvig og den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon.

Labours stedfortrædende leder, Tom Watson, talte på scenen, efter han vandrede med folket gennem gaderne. Han kaldte på en ny afstemning, som skal genforene landet og afgøre deres fremtid sammen.

- Premierministeren påstår, at hun taler for Storbritannien. Nå, så kig ud af vinduet, premierminister. Træk dine gardiner fra. Tænd for dit tv. Se den store mængde af mennesker her i dag. Det her er folket. Theresa May; du taler ikke for os, sagde han ifølge The Guardian fra scenen.

Han henviste til, at man kun opnår et resultat, ved at alle står sammen.

- Det er på tide at sige med en samlet stemme: lad folket bestemme. Premierminister, du har mistet kontrollen. Lad folket tage kontrollen tilbage, afsluttede han.

Efter sin tale delte han nogle af sine pointer i en opdatering på Twitter.

Det lægger et yderligere pres på Labours leder, Jeremy Corbyn, der længe har været tavs omkring hans holdning til en ny brexit-afstemning, inden den mulige tredje afstemning om premierministerens aftale i næste uge.

Det skriver den engelske avis The Guardian, der følger marchen igennem London.

Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, var også en tur på scenen for at tale.

Hun opfordrede til, at man griber chancen og udskyder Brexit længe nok til at holde en ny folkeafstemning.

- Dette er øjeblikket med den maksimale mulighed - vi bliver nødt til at undgå både katastrofen ved et 'no-deal' og de skader, der vil blive forvoldt ved premierministerens dårlige aftale. EUs beslutning om at udskyde tingene indtil minimum 12. april har åbnet et vindue, og de af os, som er imod Brexit, må gribe chancen, sagde hun.

En gruppe af venstreorienterede politikere, fagforeningsfolk og modstandere af brexit har samlet sig i en gruppering ved marchen. Gruppen er støttet af forskellige organisationer, mindre arbejderpartier i England og fremtrædende medlemmer af parlamentet for Labour.

Elena Remigi, der er en af de EU borgere, der stadig er i et limbo, har udtalt, at hun 'marcherer for fremtiden i det land, hun kalder sit hjem'.

Den tidligere leder af det euroskeptiske parti Ukip, Nigel Farage, der stod bag 'leave'-kampagnerne, deltager samtidig i en march fra den nordengelske by Linby ved Nottingham i dag. Marchen forventer at ankomme til London 29. marts, som var den oprindelige brexit-dag. 

Nigel Farage har udtalt til de 200 tilhørere, at dem, der har samlet sig i brexit-marchen, ikke repræsenterer flertallet, skriver The Guardian.

Hans moddemonstration har som formål at gøre opmærksom på, at der var flertal for at forlade EU.

Londons borgmester, Sadiq Khan, skriver på twitter, at 'nok er nok, det er på tide at lade det britiske folk få det sidste ord i brexit'.

Storbritianien skulle efter planen forlade EU om seks dage - 29. marts.

Men det ser nu ud til, at Storbritannien enten forlader EU med en aftale den 22. maj eller uden en aftale den 12. april.

1440 kommentarer
Vis kommentarer