Kæmpe brexit-sejr til May

Premierminister Theresa May har sikret sig opbakning i sin regering til udkast til brexitaftale. Det siger hun efter et fem timer langt regeringsmøde i London

Premierminister Theresa May talte onsdag aften til pressen efter afgørende regeringsmøde (Video: AP)

Premierminister Theresa May har sikret sig opbakning i sin regering til det udkast til en brexitaftale, forhandlere fra EU og Storbritannien er enedes om. Det siger May onsdag aften efter et fem timer langt regeringsmøde i London.

- Med denne aftale lever vi op til det, de britiske vælgere stemte for i 2016, siger Theresa May foran sin hoveddør i Downing Street.

Sidst på dagen onsdag samledes konservative ministre for at diskutere aftaleudkastet, og premierministeren kaldte det en "langvarig og passioneret" debat.

Forud for mødet har flere medier spekuleret i, at flere pro-brexit-ministre kunne finde på at trække sig i protest mod aftalen, der er et kompromis mellem Storbritannien og EU.

Næste skridt bliver at præsentere en samlet aftaletekst til det britiske Underhus, der så skal stemme om, hvorvidt man vil gå videre med aftalen.

LIVE
1 af 2 Foto: AP
2 af 2 Foto: AP
25 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere