Kæmpe brøler: Brev om tilbagetrækning blev sendt ved en fejl

USA's forsvarsminister, Mark Esper, siger til Reuters, at USA ikke har nogen planer om at trække sig ud af Irak

Der har været voldsomme uroligheder i Irak og Iran siden general Qassem Soleimani blev dræbt af USA i fredags. Få et overblik over situationen. Video: Henrik Houlberg

Det brev, som skabte tvivl om den amerikanskledede koalitions fremtidige tilstedeværelse i Irak, blev sendt ved en fejl. Brevet er ægte, men det var en fejl, at det blev sendt.

Det siger Mark Milley, stabschef for USA's væbnede styrker, ifølge AFP.

USA's forsvarsminister, Mark Esper, siger til Reuters, at USA ikke har nogen planer om at trække sig ud af Irak.

Udtalelsen dementerer medierapporter om, at den amerikanskledede koalition i et brev har meddelt, at den vil trække sig ud af Irak af respekt for landets suverænitet.

Brevet fra den amerikanskledede koalition er blevet sendt til Iraks militær.

Journalisten Deborah Haynes fra Sky News skriver i et tweet, at kilder i koalitionen siger, at "vi flytter folk fra Bagdad - vi forlader ikke Irak".

I brevet, der er sendt mandag, hedder det, at "koalitionens styrker anmodes om at gøre visse foranstaltninger for at sikre bevægelsen ud af Irak sker på en sikker og effektiv måde".

Koalitionen siger, at styrkerne vil blive flyttet til nye steder i de kommende dage og uger.

Det fremgår ikke klart, hvor styrkerne vil blive flyttet hen.

I brevet hedder det, at der vil ske en forøget helikoptertrafik i og omkring Bagdads Internationale Zone.

Adskillige helikoptere kunne høres overflyve Bagdad mandag aften.

- Det er vigtigere end nogensinde at holde fokus på målet med vores militære tilstedeværelse i Irak – kampen mod ISIL, som sker i en bred koalition af europæiske lande, NATO, USA og lande i Golfen, lyder det i en skriftlig udtalelse fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

596 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere