Kæmpe læk er krudt i kampen for EU-love mod skattely

Formand for EU-udvalg for skattesnyd Jeppe Kofod (S) fryder sig over nye kæmpelæk om skattesnyd

I EU-Parlamentet ser den danske parlamentariker Jeppe Kofod (S) med stor tilfredshed på en kæmpelæk på 11,5 millioner dokumenter, der sætter alt fra sportsstjerner til banker og statsledere i forbindelse med skattely i Panama.

Det skaber nemlig momentum i hans arbejde som formand for udvalget for skattesnyd.

- Jeg er sådan set glad for, at det offentlige pres via de her læk er med til at gøre mit arbejde lidt nemmere, siger Jeppe Kofod.

Allerede nu er nye regler dog måske på vej. De går blandt andet ud på, at landene hver især skal indberette virksomheders omsætning, indtjening, skattebetaling og medarbejdere til EU.

- Det er et forslag, der kommer lige om lidt, og det skal vi diskutere i parlamentet, siger han.

Advokaten og den tidligere ejer af Illum optræder angiveligt i de lækkede papirer fra Mossack Fonseca. (Foto: Nicolai Perjesi/Polfoto) Samfund - 4. apr. 2016 - kl. 11:36 Medie: Dansk erhvervskæmpe med i kæmpe skattelæk

Samtidig blev et forslag om at fratage virksomheder, der findes skyldige i systematisk og gentagen skattesnyd, vedtaget af EU-Parlamentet sidste år, og det afventer nu officielt svar fra EU-Kommissionen.

Forslaget kom i kølvandet på den anden store lækagesag kaldet LuxLeaks, der afslørede skattesvindel i Luxembourg. Den sag blev ligesom søndagens læk, kaldet "PanamaPapers", afsløret af sammenslutningen af medier i ICIJ.

Jeppe Kofod anser det også som realistisk, at man i EU-Parlamentet vil se på et forslag om at sortliste skattelylande og områder som Panama, men det kræver, at et land som Danmark kæmper forrest.

Sådanne forslag har da også før mødt modstand fra borgerlige kræfter samt de lande, der har tjent godt på skattesnyderne.

- Det er et opråb til de 28 lande om nu at støtte det arbejde, vi har i parlamentet. Vi har længe arbejdet med det her, men vi synes, at landene har været meget fodslæbende i processen, siger udvalgsformanden.

Adgang til Panama-papirer

Ekstra Bladet har ikke haft mulighed for at undersøge de 11,5 millioner interne dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama i skattely-skandalen.

Dokumenterne er lækket til 109 medier fra 76 lande i organisationen International Consortium of Investigative Journalists, hvor Ekstra Bladet ikke er medlem.

Danmarks Radio og Politiken er medlem af organisationen, og de har som de eneste danske medier haft mulighed for at undersøge omfang og kontekst for en dansk kobling til den internationale skattely-skandale.

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere