Kæmpe læs lort lagt foran styrelse

Aktivister har smidt en bunke med lort foran indgangen til Moderniseringsstyrelsen

Ukendte gerningsmænd har smidt en bunke med lort foran Moderniseringsstyrelsen. 
Foto: Moderniseringsstyrelsen
Ukendte gerningsmænd har smidt en bunke med lort foran Moderniseringsstyrelsen. Foto: Moderniseringsstyrelsen

Mandag morgen mødte personalet i Moderniseringsstyrelsen ind til en anderledes hilsen. Ukendte gerningsmænd har - sandsynligvis i løbet af natten - læsset en bunke med hestepærer af ved styrelsens hovedindgang.

Midt i bunken er en skriftlig hilsen også efterladt i form af et skilt med ordene "TAK FOR LORT!"

Moderniseringsstyrelsens presseansvarlige Anders Brandtoft bekræfter hændelsen og oplyser, at styrelsen ikke ser det som hærværk og derfor ikke har tænkt sig at gøre mere ved det.

Udover bunken med lort var der vedlagt et brev til styrelsen, hvor det gøres klart at aktivisterne er utilfredse med overenskomstforhandlingerne, hvor Venstres Sophie Løhde er statens chefforhandler

"Kære Moderniseringsstyrelse. Under OK18 har I fyldt os med lort. I har skidt på de offentligt ansatte og nægtet at anerkende basale krav om ordentlige arbejdsforhold. Her får I en lort retur."

Dog undskyldes der også i brevet overfor rengøringspersonalet:

"Vi undskylder til rengøringspersonalet, der sandsynligvis kommer til at fjerne dette. Aktionen er ikke rettet mod jer."

Brevet fra aktivisterne. Foto: Moderniseringsstyrelsen
Brevet fra aktivisterne. Foto: Moderniseringsstyrelsen
 

På gaden hænger også et banner med beskeden "Tak for lort".

Foto: Moderniseringsstyrelsen
Foto: Moderniseringsstyrelsen

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Moderniseringsstyrelsens direktør, Poul Taankvist. Til Avisen.dk har dirketøren i en skriftlig kommentar skrevet:

- Det er selvfølgelig ikke lige en stor bunke tørre hestepærer foran indgangen til sin arbejdsplads, man ønsker at møde ind til mandag morgen - det siger sig selv. Men når det så er sagt, så må vi også trække lidt på smilebåndet over, at nogen vælger at bringe debatten om vores rolle i overenskomstforhandlingerne ned på et så pubertært niveau.

135 kommentarer
Vis kommentarer