Annonce:
Annonce:

Kæmpe minkrapport: Ministre reagerer på rekordtid

Minksagen bliver hurtigt klappet af i Folketinget, efter at ministre har svaret Folketinget på rekordtid. Venstre ser koordineret plan

Efter minkrapporten, hvor regeringen og Mette Frederiksen fik hård kritik, frikender Mette F. sig selv
Annonce:
Følg Politik

Torsdag aflagde Minkkommissionen sin 1649 sider lange beretning, der indebar en voldsom kritik af flere ministre - inklusive statsminister Mette Frederiksen.

Fredag gav Folketingets såkaldte Granskningsudvalg ministrene en måned til at kommentere kritikken over for Folketinget, inden det så skulle afgøres, hvad der skal ske.

Men så lang tid skulle ministrene slet ikke bruge. For allerede samme dag, som Folketinget bad om deres kommentarer, reagerede de alle med at konstatere, at de ingen have.

Mogens Jensen endda før udvalget formelt havde ham om det. Det fortæller formand for Granskningsudvalget, Sophie Løhde.

- Det her viser, hvordan Mette Frederiksen og de implicerede ministre har lavet en ekstrem koordineret plan for, hvordan de kunne undgå en grundig behandling i Folketinget.

Annonce:

- De ønsker tydeligvis ikke at svare på den hårde og alvorlige kritik af statsministeren og regeringen i dommerundersøgelsen. De er kun optaget af at forsøge lukke sagen hurtigt ned, skriver hun i en kommentar.

HAR kommenteret
Der er tale om tidligere fødevareminister Mogens Jensen, statsminister Mette Frederiksen, sundhedsminister Magnis Heunicke og finansminister NIcolai Wammen, der altså alle har givet deres kommentar til Folketinget. Eller har sagt, at de ingen kommentarer har til kommissionens informationer.

Mogens Jensen afviser dog over for Ekstra Bladet, at han helt har droppet at give sin kommentar til Minkkommissionens vurderinger.

'Jeg HAR kommenteret minkrapporten i mit høringssvar, som er fremsendt til kommissionen af min bisidder Christian Zeeberg Madsen, hvilket jeg også henviser til i min mail til Granskningsudvalget', lyder det fra Mogens Jensen.

Hurtig afklaring
Under alle omstændigheder er der nu lagt op til, at hele minksagen ganske hurtigt kan blive afklaret politisk.

For med ministrenes lynhurtige svar kan Granskningsudvalget allerede tirsdag sende deres anbefaling til Udvalget for Forretningsordenen.

Annonce:

SF, de radikale og Enhedslisten har allerede meldt ud, at de ikke støtter, at Folketinget får uvildige advokater til at læse minkkommissionens rapport igennem for at rådgive Folketinget om, hvorvidt der kan være belæg for at rejse en rigsretssag mod de implicerede ministre.

Og da Socialdemokratiet heller ikke vil, så er der ikke et flertal. Så er der kun tilbage i Folketingets værktøjskasse at udtale kritik - altså uddele næser.

Mandag aften er det da også kommet frem, at et flertal i Folketinget vil uddele to af disse. En til Mette Frederiksen og en til Mogens Jensen.

Blå blok truer
Mens Mette Frederiksens støttepartier altså ikke ser behov for, at uvildige advokater kigger rapporten igennem, er de politiske modstandere lidet overraskende uenige.

Og som det skete med omvendt fortegn for Inger Støjberg vil de få uvildige advokater på, hvis flertallet skifter efter et valg. Og så mener Sophie Løhde, at ministrene vil fortryde, at de ikke tog sig tid til at kommentere rapporten over for Folketinget.

Annonce:

- Man skulle næsten tro, de føler sig sikre på at vinde næste valg. For de glemmer fuldstændig, at vi vil tage initiativ til at Folketinget får lavet en uvildig advokatvurdering ved et blåt flertal efter næste folketingsvalg.

- Og så rammer det dem som en boomerang, at de nu ikke har ville afgive høringssvar eller have bisidder, skriver hun.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra de implicerede ministre. Indtil videre forgæves.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: