Kæmper for uafhængighed: 20.000 på gaden

Skotland har for første gang i mange år uafhængighed inden for rækkevidde, siger skotsk partileder

Mange mennesker var taget til gaden i Skotland, hvor de marcherede for uafhængighed. Foto: RUSSELL CHEYNE / Ritzau Scanpix
Mange mennesker var taget til gaden i Skotland, hvor de marcherede for uafhængighed. Foto: RUSSELL CHEYNE / Ritzau Scanpix

Omkring 20.000 skotter deltog lørdag i en march for uafhængighed fra Storbritannien i Glasgows gader.

Det oplyser arrangørerne ifølge dpa.

En af deltagerne var lederen af Det Skotske Nationalistparti (SNP), Nicola Sturgeon.

Og hun kom med et klart budskab.

- Et uafhængigt Skotland er tættere på, end det nogensinde har været, lød det i en erklæring, der blev offentliggjort kort før lørdagens march.

Nicola Sturgeon meddelte allerede fredag, at hun inden udgangen af december vil anmode den britiske regering om en ny folkeafstemning om skotsk uafhængighed.

Sturgeon ser det kommende parlamentsvalg i Storbritannien som afgørende for skotternes fremtid.

- Tag ikke fejl. Parlamentsvalget den 12. december er det vigtigste valg for Skotland i vores levetid.

- Vores lands fremtid er på spil. Vi skal møde op i stort antal og stemme for vores land, lød det fra talerstolen ved lørdagens march ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skotland var senest i 2014 til folkeafstemning om uafhængighed fra Storbritannien.

Dengang stemte 55 procent af skotterne imod.

Mange nationalister mener dog, at skotterne har brug for en ny afstemning, efter at briterne stemte for et exit fra EU i 2016.

Ved brexit-afstemningen i 2016 stemte 62 procent af skotterne for at blive i unionen.

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere