Kære verden... Undskyld: Sådan tog de britiske aviser imod deres nye udenrigsminister

Den nyudnævnte premierminister Theresa May er så småt ved at have sammensat sin regering. Boris Johnson er fortsat mest opsigtsvækkende

Daily Mirror er langt fra begejstrede over udsigten til at have Boris Johnson som udenrigsminister.
Daily Mirror er langt fra begejstrede over udsigten til at have Boris Johnson som udenrigsminister.
Følg Politik

Den tidligere London-borgmester Boris Johnson var så småt regnet uden for indflydelse i britisk politik, efter han trak sig fra kampen om at blive ny premierminister oven på brexit, som han var en af frontløberne for.

Derfor kom det som en stor overraskelse for de fleste, da netop Johnson onsdag blev udråbt som ny udenrigsminister, og dermed har han fået en central rolle i den nye britiske regering, der skal forsøge at skabe et nyt Storbritannien uden for EU.

Har svinet Obama, Erdogan og Hillary - nu er han udenrigsminister

Farverige Johnson glæder sig over rolle i britisk fremtid

Og den nyudnævnte udenrigsminister er da også i centrum for flere af de britiske avisers forsider, hvor udnævnelsen især bliver mødt med beklagelse fra tabloid-avisen Daily Mirror, der på forsiden undskylder over for resten af verden, at den farverige eks-borgmester nu skal stå i spidsen for landets diplomatiske relationer med udlandet.

- Storbritanniens troværdighed hang i aftes i en tynd tråd, da den nye premierminister Theresa May valgte den bommert-sikre Boris Johnson som ny udenrigsminister, skrev avisen samtidig på forsiden.

OVERBLIK: Her er den nye britiske regering

Daily Mirror var op til brexit-afstemningen klare i mælet om, at de ønskede, at Storbritannien blev i EU.

Omvendt var deres tabloide kollegaer i Daily Mail tilhængere af et exit, og de hylder da også Boris Johnsons nye politiske toppost.

- Boris slår tilbage! Dage efter hans premierminister-drøm imploderede, gør May ham til udenrigsminister, lyder teksten på forsiden, der i øvrigt er båret af et billede af David Camerons femårige datter, Florence.

 

Herunder er et uddrag af flere af de britiske avisforsider dagen derpå:

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind