Kaos i Florida: Valgresultatet er ukendt

Nok en gang er stemmeoptællingen i Florida kastet ud i uvished om over otte millioner stemmer

Floridas guvernør vil have stemmeoptællingen undersøgt. (Video: AP)

Der hersker kaos efter midtvejsvalget i tirsdag.

Og det er, som om historien gentager sig selv.

For de kaotiske tilstande udspiller sig nemlig i delstaten Florida, hvor George Bush i 2000 vandt præsidentposten takket være sølle 537 flere stemmer end demokraten Al Gore.

Efter midtvejsvalget torsdag udvikler situationen sig i samme retning, fordi to af de mest højtprofilerede dyster i Florida nu er så tætte, at omtællinger synes uundgåelige.

- Lige nu er det fair at sige, at valgresultatet er ukendt, mener Marc Elias ifølge Miami Herald. Han er advokat for demokraten Bill Nelson, som tabte kampen om en plads i Senatet til mangemillionæren Rick Scott, en af Trumps nære støtter.

Bolden hopper
Årsagen til kaosset er, at demokratiske stemmer pludselig er dukket op i den sydlige del af Florida, hvor Demokraterne står stærkt.

'Valget har ganske uventet udviklet sig til en katastrofe, fordi tusindvis af stemmer pludselig er begyndt at risle ud af - hvor ellers - det tungt demokratiske Sydflorida', skriver Miami Herald.

- Bolden hopper, men jeg er sikker på, at når det her er overstået, så vil Bill Nelson stå som vinderen, udtaler Marc Elias videre til CNN.

Opdagelsen af hidtil ikke-optalte stemmer har betydet, at Bill Nelsons nederlag er skrumpet fra 57.000 stemmer til nu blot 17.000 stemmer.

Også det højtprofilerede opgør om Floridas guvernørpost er der usikkerhed om. Her er Andrew Gillums nederlag nede på 38.000 stemmer.

Sådan så det ud, da Barack Obama gav nøglerne til Det Hvide Hus til Donald Trump. Det var næppe med Michelle Obamas gode vilje. Foto: AP Politik - 9. nov. 2018 - kl. 07:19 Tordner mod Trumps vilde rygte: - Jeg tilgiver dig aldrig!

Artiklen fortsætter under billedet ...

Andrew Gillum, da han afgav sin stemme i tirsdags. Han tabte enormt smalt i kampen om guvernørposten. Foto: Colin Hackley/Reuters/Ritzau Scanpix
Andrew Gillum, da han afgav sin stemme i tirsdags. Han tabte enormt smalt i kampen om guvernørposten. Foto: Colin Hackley/Reuters/Ritzau Scanpix
 

De meget smalle nederlag betyder, at stemmetællerne nok skal i gang med at tælle stemmer med hænderne. Det foreskriver reglerne nemlig, at de tabende kandidater kan forlange. Og det forventes nu, at dét vil de gøre.

Fra valgstederne i Sydflorida bliver der rapporteret om bizarre scener, fordi advokater for både Republikanerne og Demokraterne puster de valgtilforordnede i nakken.

Flere af de advokater, som var beskæftiget med den kaotiske situation i 2000, skal således være blevet hyret ind igen.

I den republikanske lejr skyder Rick Scott med skarpt mod de demokratiske bestræbelser på at få en omtælling.

- Vi har alle set inkompetencen og de uregelmæssigheder ved stemmeoptælling i Palm Beach og Broward County i årevis. Well, nu kører vi igen.

Sarah Sanders er en af de personer, der kommer helt tæt på præsident Donald Trump i hverdagen. Foto: Jeff Roberson Samfund - 9. nov. 2018 - kl. 00:50 Trumps pressesekretær beskyldt for 'fake news': - vildledende, uetisk og farligt

Spild af tid
- Jeg vil ikke sidde passivt tilbage og se på disse uetiske liberale, som prøver at stjæle dette valg fra Floridas stolte folk, siger han fra sin guvernørbolig.

De to områder, som guvernøren angriber, er dele af Miami som Fort Lauderdale, Palm Beach og Papano Beach, hvis strande hvert år tiltrækker millioner af turister.

Det sydlige Florida adskiller sig demografisk fra resten af delstaten, fordi befolkningen her er langt mere etnisk sammensat end i resten af staten.

- Det her er spild af tid. Det handler bare om, at de ikke kan forstå, at de tabte valget, udtaler en bitter republikansk repræsentant til CNN uden dog at ville lægge navn til den vakse bemærkning.

Over otte millioner vælgere gik til stemmeurnerne i tirsdags i Florida. Staten har 21 millioner indbyggere.

Flere indtryk fra Florida herunder

Bill Nelson under valgkampen. Foto: Jeff J Mitchell/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
Bill Nelson under valgkampen. Foto: Jeff J Mitchell/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix

Ron DeSantis har næppe fået mange stemmer i Sydflorida. Men foreløbig ser det ud til, at han vinder guvernørposten alligevel. Foto: Chris Urso/Ritzau Scanpix
Ron DeSantis har næppe fået mange stemmer i Sydflorida. Men foreløbig ser det ud til, at han vinder guvernørposten alligevel. Foto: Chris Urso/Ritzau Scanpix

Andrew Gillums tilhængere tog ikke tirsdagens nederlag let. Foto: Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix
Andrew Gillums tilhængere tog ikke tirsdagens nederlag let. Foto: Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix

OVERBLIK: Sådan gik midtvejsvalget i grove træk

Demokraterne vandt det ene kammer i Kongressen og skal fremover med på råd om ny lovgivning.

Natten til onsdag dansk tid har vælgerne i USA sammensat et helt nyt politisk billede.

I stedet for at gennemgå de flere hundrede valg til Senatet, Repræsentanternes Hus og guvernørposterne får du her et overblik over de vigtigste resultater og deres umiddelbare konsekvenser:

* Republikanerne forsvarer flertallet i Senatet.

I Senatet har Republikanerne hentet fire af demokraternes pladser, mens demokraterne kun fik taget en enkelt tilbage. Dermed er Republikanernes flertal kun vokset i Senatet.

Samtidig blev det til et comeback til Mitt Romney, der var Republikanernes præsidentkandidat før den nuværende præsident, Donald Trump. Fremover skal Romney sidde i Senatet. De to har tidligere talt dunder mod hinanden.

Senatet er der, hvor dommere og ministre skal godkendes. Her har præsidenten altså nu et stærkere flertal bag sine planer.

I delstaterne Montana og Arizona er afstemningen så tæt, at der onsdag formiddag klokken 10 dansk tid stadig tælles for at finde en vinder.

* Demokraterne vinder flertal i Repræsentanternes Hus.

Før valget var Republikanerne i kontrol med begge Kongressens kamre. Det er de ikke efter nattens midtvejsvalg. Demokraterne har vundet nok pladser til at få flertal i det andet kammer: Repræsentanternes Hus.

Demokraterne vandt hovedsageligt frem i forstæder og byområder. Og så bringer de rekordmange kvinder med sig i Kongressen.

Flertallet betyder, at de nu får kontrollen med kammerets forskellige udvalg, der kan indkalde folk til at vidne under ed. Flere ledende demokrater har blandt andet varslet en undersøgelse af præsident Trumps skatteopgørelse.

Derudover skal al ny lovgivning godkendes af begge kamre. Derfor skal demokraterne nu med på råd, når ny lov eller nyt statsbudget skal vedtages.

* Flere delstater skifter guvernør.

Ude i delstaterne vandt Demokraterne guvernørposterne i flere større delstater såsom Nevada, Wisconsin, Michigan og Illinois. Delstaterne bliver ikke uvæsentlige.

Hvis Kongressen ikke er i stand til at gennemføre noget, og præsident Trump begynder at regere gennem såkaldte præsidentielle dekreter, der ikke behøver Kongressens godkendelse, er det delstaternes job at levere en modvægt til præsidenten.

Det kan de gøre ved at sagsøge dekreter, de finder forfatningsstridige.

* Historisk valg for kvinder.

Et af kendetegnene ved dette midtvejsvalg er, at en lang række kvinder har rundet nogle historiske milepæle. Først og fremmest er rekordmange kvinder blevet valgt.

Samtidig er de to første muslimske kvinder blevet valgt. Der er også for første gang blevet valgt to kvinder med indianerbaggrund. Den ene af de to er endda en homoseksuel tidligere MMA-kæmper.

/ritzau/

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen