Kim Jong-un jubler over brev fra Trump

Nordkoreas leder er glad for Trumps positive måde at tænke på før et nyt topmøde mellem dem i februar

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, er meget tilfreds med et brev, han har modtaget fra den amerikanske præsident. Foto: KNCA/ Reuters
Nordkoreas leder, Kim Jong-un, er meget tilfreds med et brev, han har modtaget fra den amerikanske præsident. Foto: KNCA/ Reuters

På trods af USA's økonomiske sanktioner mod Nordkorea er landets leder, Kim Jong-un, meget tilfreds med et brev, han har modtaget fra USA's præsident, Donald Trump.

Brevet har fået den nordkoreanske leder til at lovprise Trumps 'positive måde at tænke på'.

Lederen 'vil vente med tålmodighed og god tro,' inden USA og Nordkorea formentlig finder et passende tidspunkt at mødes.

Det skriver Reuters efter officielle meldinger fra KCNA, det nordkoreanske statslige nyhedsbureau.

- Han talte med stor respekt om Donald Trump og viste stor tilfredshed med resultaterne fra de seneste samtaler mellem USA og Nordkorea, beretter KCNA.

Lørdag meldte Trump ud, at USA og Nordkorea var blevet enige om, hvor et topmøde mellem de to lande skal finde sted i februar.

- Vi har valgt et land, sagde den amerikanske præsident uden at komme med yderligere oplysninger omkring lokationen.

Et forudgående 'hemmeligt' møde skulle angiveligt være arrangeret i Sverige.

Her skal Lee Do-Hoon fra Sydkorea og USA's Steve Biegun, der udtaler sig i forhandlingerne om Nordkorea, blandt andet deltage.

Trump og Kim Jong-un mødtes første gang i juni 2018 i Singapore.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen