Kim Jong-un om møde med Putin: - Det er bare første skridt

Putin vil blandt andet hjælpe Nordkorea med at forbedre forholdet til USA, lyder det fra den russiske præsident

Det er første gang nogensinde, at de to statsledere mødes. Video: Reuters

Den højspændte atomsituation står på dagsordnen, når Ruslands præsident, Vladimir Putin og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, torsdag morgen dansk tid mødes på universitetet i den russiske havneby Vladivostok.

Se også: Skal mødes om atomtrussel

Det sker to måneder efter det fejlslagne topmøde mellem Donald Trump og den nordkoreanske leder, Kim Jong-un. Det er første gang nogensinde, at de to statsledere mødes ansigt til ansigt.

Sjældne ord fra lederen
Først ankom Ruslands præsident med en alvorlig mine, mens Kim Jong-un få minutter senere kom storsmilende ud af sin limousine, hvor han blev modtaget af en russisk militærparade.

Den normalt meget mediesky nordkoreanske leder er generelt ikke meget for at udtale sig til de fremmødte journalister, når han er uden for hjemlandets grænser.

Under topmødet med Trump i Hanoi tidligere på året åbnede han dog op, og den nye stil gentog han over for russisk stats-tv forud for mødet med Putin.

- Jeg har hørt mange gode ting om dit land og har ønsket at besøge det i lang tid. Syv år er gået, siden jeg overtog lederskabet af mit land (Nordkorea, red.), men jeg har ikke haft chancen for at besøge Rusland før nu, lyder det indledningsvis fra Kim Jong-un ifølge det britiske medie The Guardian.

Derefter kommenterede han på mødet, der skal omhandle den mangeårige konflikt mellem Nordkorea og Sydkorea, som dog længe har nærmet sig hinanden.

- Jeg håber, at vi kan diskutere konkrete spørgsmål om fredsforhandlinger på den koreanske halvø, lyder det fra den 35-årige leder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kim Jong-un blev modtaget af en russisk militærparade foran universitet i Vladivostok. Foto: Shamil Zhumatov/Ritzau Scanpix
Kim Jong-un blev modtaget af en russisk militærparade foran universitet i Vladivostok. Foto: Shamil Zhumatov/Ritzau Scanpix

Politisk løsning
Tonerne fra Kreml har længe lydt, at man ønsker at bidrage til at løse konflikten mellem Nord- og Sydkorea. Både Rusland og USA går ind for en nedrustning på halvøen, men det kræver indrømmelser fra nabolandet Nordkorea, mener Rusland.

Foto: AP/Vincent Yu Verden Gule fartstriber og helt skudsikkert: Stig ombord på Kim Jong-uns mystiske tog

Man vil hjælpe Nordkorea med at få gang i økonomien og samtidig normalisere de diplomatiske forhold på Den Koreanske Halvø.

Sådan lød det fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, da han tidligt torsdag morgen dansk tid udtalte sig sammen med Nordkoreas leder.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg har stor tiltro til, at dit besøg i Rusland i dag vil hjælpe os til bedre at forstå, hvordan vi kan løse situationen på Den Koreanske Halvø, sagde Putin til Kim Jong-un, da de to inviterede kameraerne ind i mødelokalet inden forhandlingernes start. .

- Vi skal diskutere, hvad Rusland kan gøre for at støtte den positive proces, der i øjeblikket foregår.

Samtidig understregede han, at det kun er naturligt, at de økonomiske bånd mellem de to lande styrkes.

Selvom det er første gang, at Putin og Kim Jong-un mødes, har den russiske præsident før afholdt topmøde med en nordkoreansk leder.

I 2002 inviterede han således Nordkoreas tidligere leder, Kim Jong-uns far Kim Jong-il til Moskva.

Se også: Rapport: Nordkorea degraderer Kim Jong-uns højrehånd

Se også: Kim Jong-un på vej med tog til Rusland

 

52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere