Kim Jong-un på vej med tog til Rusland

Kim Jong-un og Vladimir Putin skal mødes i russisk havneby

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, vinker farvel fra perronen i Pyongyang. Foto: Ritzau Scanpix/ KCNA
Nordkoreas leder, Kim Jong-un, vinker farvel fra perronen i Pyongyang. Foto: Ritzau Scanpix/ KCNA

Nordkoreas diktator, Kim Jong-un, er steget om bord på sit grønne tog i Pyongyang med kurs mod Rusland, hvor han skal have samtaler med præsident Vladimir Putin.

Det skriver internationale nyhedsbureauer.

Mødet mellem Kim Jong-un og Vladimir Putin finder sted på torsdag i den russiske havneby Vladivostok, der ligger tæt på grænsen til Nordkorea.

Nordkoreas nationale nyhedsbureau, KCNA, oplyste tirsdag, at Kim skal besøge Rusland på invitation fra Putin.

Putins rådgiver Yuri Ushakov oplyser, at de to statsledere skal drøfte forskellige emner.

- Fokus vil være en politisk og diplomatisk løsning på atomvåbenproblemet på Den Koreanske Halvø, siger Yuri Ushakov ifølge Associated Press.

Ifølge pressebilleder fra Vladivostiok er der blevet pyntet op med russiske og nordkoreanske flag.

Nordkoreanske og russiske flag side om side i den russiske havneby. Foto: AFP
Nordkoreanske og russiske flag side om side i den russiske havneby. Foto: AFP

Det bliver første gang, at de to statsledere træffer hinanden.

I februar mødtes Kim Jong-un med USA's præsident, Donald Trump, i Hanoi i Vietnam.

Det var det andet topmøde mellem de to.

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere