Kim Jong-un: Situationen er kritisk

Det seneste møde mellem USA og Nordkorea gik så dårligt, at forhandlinger om atomnedrustning er gået i stå

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og Ruslands præsident, Vladimir Putin. Foto: AFP
Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og Ruslands præsident, Vladimir Putin. Foto: AFP

Situationen mellem USA og Nordkorea er 'kritisk'.

Det udtaler den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, i forbindelse med et møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det skriver det nordkoreanske nyhedsbureau KCNA ifølge Reuters.

- Forhandlingerne om Den Koreanske Halvø er gået i stå og har nået et kritisk punkt, siger Kim Jong-un.

Nordkoreas leder bebrejder USA for landets 'ensidige attitude' og for at have handlet i 'ond tro' ved det seneste møde mellem de to lande.

Kim Jong-un mødtes torsdag for første gang med Vladimir Putin. Mødet foregik på et universitet i den russiske by Vladivostok, der ligger cirka 130 kilometer fra grænsen mellem de to lande.

Nordkoreas atomprogram var hovedtemaet på mødet, fortalte Jurij Usjakov, der er talsmand for Kreml, tidligere på ugen.

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere