Kina rasler med sablen: Vores soldater står klar

10.000 soldater er klar til at sikre ro og orden i Hongkong, hvis den nye nationale sikkerhedslov bliver vedtaget, advarer kinesisk hærchef

Tidligere i maj udbrød der slagsmål blandt lovgivere i Hongkong. Video: Reuters via Ritzau Scanpix

I Hongkong er voldsomme protester igen brudt ud i gaderne.

Det sker som konsekvens af, at Kina vil indføre strenge sikkerhedslove i det delvist selvstændige Hongkong, der de facto gør det til landsforræderi at demonstrere mod det kinesiske styre.

Onsdag tager politikerne i millionbyen hul på at debattere den nye lovgivning. der blandt andet også betyder, at det bliver ulovligt at gøre grin med den kinesiske nationalhymne.

Der er varslet flere demonstrationer i løbet af dagen, men det får nu Kinas udsendte hærchef i Hongkong til at advarer mod uroligheder.

Se også: Flere hundrede går på gaden i Hongkong i protest mod kontroversiel lov

Artiklen fortsætter under billedet ...

En demonstrant for hårdhændet behandling af politiet under en protest i Hongkong tirsdag. Foto: Navesh Chitrakar/Ritzau Scanpix
En demonstrant for hårdhændet behandling af politiet under en protest i Hongkong tirsdag. Foto: Navesh Chitrakar/Ritzau Scanpix

Vi er klar
Ifølge britiske The Guardian siger hærchef Chen Daoxiang til kinesisk stats-tv, at hans garnison på 10.000 soldater fra Folkets Befrielseshær er klar til at gribe ind over for demonstranterne.

- Vi har viljen, selvtilliden og kapaciteten til at beskytte den nationale sikkerhed i byen, lyder det blandt andet fra Chen Daoxiang.

Kina vil ifølge udkastet til sikkerhedsloven give sig selv magten til at lave lovgivning for Hongkong i forhold til at forebygge og straffe terrorisme, løsrivelsesforsøg og indblanding fra udenlandske magter.

Hongkongs regering har tidligere sagt, at loven vil blive indført 'så hurtigt som muligt'.

Carrie Lam er en særdeles upopulær skikkelse blandt store dele af byens indbyggere. Foto: Tyrone Siu/Reuters
Carrie Lam er en særdeles upopulær skikkelse blandt store dele af byens indbyggere. Foto: Tyrone Siu/Reuters

Vil tale med befolkningen
Hongkongs politiske leder, Carrie Lam, slog tirsdag fast, at regeringen vil arbejde hårdt for at kommunikere med befolkningen om den kinesiske regerings forslag om ny sikkerhedslov.

Det sagde hun på sit ugentlige pressemøde natten til tirsdag dansk tid.

Det nye lovforslag har mødt stor skepsis fra befolkningen, og kritikere frygter, at Kina vil stramme grebet om Hongkong.

Carrie Lam, der bliver støttet af stormagten Kina, understreger natten til tirsdag, at loven ikke vil påvirke Hongkongs uafhængighed eller dets retssystem.

Lovforslaget fik alligevel massevis af demonstranter til at gå på gaden for at protestere imod loven henover weekenden.

- Det er begyndelsen på slutningen, og tiden er virkelig ved at rinde ud for Hongkong, og det er vores begrundelse. Selv under coronakrisen, forklarede aktivisten Joshua Wong om demonstrationens formål søndag.

'Ét land, to systemer'
I sensommeren og efteråret sidste år samledes store prodemokratiske demonstrationer mod det kinesiske styre. Det kom mange gange til voldelige sammenstød.

Hongkong har selvstyre, men Kinas regering kan trumfe det lokale styre i visse tilfælde.

Forholdet til Kina er i forvejen betændt for de dele af Hongkongs befolkning, der ønsker mere demokrati og frihed.

Under devisen 'ét land, to systemer' har Hongkong særlige rettigheder. Men ifølge prodemokratiske kræfter forsøger Kina at indskrænke dem.

Se også: USA advarer Kina: Hongkongs særstatus kan blive ændret

Nedlukkede storbyer, læger som blev gjort tavse, da de gjorde opmærksom på virusudbruddet og haller til karantæne. Kina imødegår coronavirus ganske anderledes, end vi gør i Danmark. Foto: Stringer / Ritzau Scanpix Verden Bødestraffe og husarrest: Kinas skrappe inddæmningsmetoder

172 kommentarer
Vis kommentarer