Kina: Tidligere Interpol-chef har taget imod bestikkelse

De kinesiske myndigheder afviser, at der er noget fordækt i efterforskning af fratrådt Interpol-chef

Meng Hongwei er kineser og blev valgt som chef for Interpol for to år siden (Video: AP)

Meng Hongwei, den nu forhenværende Interpol-chef, der har været savnet siden slutningen af september, har angiveligt taget imod bestikkelse.

Det er mandag meldingen fra Kinas ministerium for offentlighed sikkerhed.

- Efterforskningen af Meng Hongwei for at have taget imod bestikkelse og for formodede lovbrud er meget rettidig, fuldstændig korrekt og ganske klog, skriver ministeriet på sin hjemmeside.

Det er uvist, hvilken form for bestikkelse der konkret skulle være tale om. Enhver anden person, der måtte have været involveret i lignende forbrydelser, vil blive efterforsket, lyder det videre fra ministeriet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sagen om Meng Hongweis forsvinden er omgærdet af mystik.

Meng Hongwei, der også er viceminister for offentlig sikkerhed i Kina, har været savnet siden slutningen af september. Da rejste han til Kina, men han har været væk siden den 25. september.

Søndag oplyste Interpol, at Meng øjeblikkeligt træder tilbage som chef for det internationale politisamarbejde. Tidligere samme dag lød det fra Kina, at han blev undersøgt for uspecificerede lovovertrædelser.

Meng Hongwei er kineser og blev valgt som chef for Interpol for to år siden.

Han har boet i Lyon, hvor Interpol har hovedkvarter, med sin kone og to børn siden da.

Meng Hongweis kone, Grace, har fortalt, at hendes mand den 25. september havde sendt en kort besked, hvor han fortalte, at han var i fare. Den blev efterfulgt af en besked med en emoji, der forestiller en kniv.

Sydkoreaneren Kim Jong-yang er udpeget til midlertidig chef for Interpol, indtil der i november officielt skal vælges en ny leder af det internationale samarbejde.

112 - 7. okt. 2018 - kl. 21:25 Forsvandt i mange dage: Nu siger Interpol-topchef sin stilling op

Meng Hongwei har snart været forsvundet i to uger. Hans kone har ikke hørt fra ham i hele perioden. Foto: AP 112 - 7. okt. 2018 - kl. 18:00 Mystik om Interpol-topchefs forsvinding: Sendte foto af kniv til sin kone

Iført kasket hilser Meng Hongwei, viceminister for offentlig sikkerhed, på kampklædt uropoliti under en øvelse i Bejing i maj 2014. Hans udnævnelse til Interpolchef fremkaldte protester fra menneskeretsgrupper. Foto: Imagechina/AP Samfund - 5. okt. 2018 - kl. 22:47 Interpol-topchef forsvundet: Nu afslører medie foruroligende nyt

112 - 5. okt. 2018 - kl. 13:24 Interpols leder er meldt savnet efter Kina-rejse

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere