Kinas nye våben skaber frygt i USA - men her er deres helt store problem

Kina har rent teknologisk udviklet sig kraftigt i den seneste tid. Men de halter gevaldigt på et afgørende område, mener dansk ekspert

Kina offentliggjorde i april sidste år deres nye hangarskib, som er det første, de har produceret helt selv. Flere af samme type ventes at blive søsat de kommende år. Foto: Li Gang/Xinhua via AP
Kina offentliggjorde i april sidste år deres nye hangarskib, som er det første, de har produceret helt selv. Flere af samme type ventes at blive søsat de kommende år. Foto: Li Gang/Xinhua via AP

Er Kina på vej til at overgå USA's militær rent teknologisk?

Den frygt lufter en adjunkt ved den amerikanske tænketank Center for a New American Security i weekenden i NBC News.

Her siger Elsa B. Kania, at USA's position som global supermagt er gevaldigt truet af Kinas seneste militære udvikling.

- USA besidder ikke længere en klar militær-teknologisk dominans, og Kina udvikler sig lynhurtigt som en potentiel supermagt i videnskab og teknologi, siger hun til NBC.

Her fremhæver hun fem punkter, hvor Kina for nylig har lanceret teknisk avanceret militært isenkram, som potentielt er på højde eller højere end hvad USA kan præstere.

Hun nævner her en 'elektromagnetisk railgun', der kan affyres fra et skib, nye højteknologiske hangarskibe, radarusynlige fly, hypersoniske 'svævemissiler' og avanceret kunstig intelligens. Alt sammen noget, som potentielt udmanøvrerer den teknologi, USA nu er i besiddelse af.

Vil sikre forsvaret penge
Ifølge militæranalytiker Liselotte Odgaard, der er lektor på Institut for Militærhistorie og Krigsteori på Forsvarsakademiet, er Kina dog stadig meget langt bag USA, på trods af at der har været flere store teknologiske fremskridt de seneste år.

Hun mener derfor, at man rettere skal se meldingen fra USA som en måde at sikre flere penge til det amerikanske forsvar.

- Udmeldingen fra den amerikanske tænketank skriver sig ind i en politisk kontekst, hvor man maler fanden på væggen for at tiltrække flere resurser og for at sikre, at man er på forkant i kapløbet med Kina, hvor USA stadig er langt foran, siger hun til Ekstra Bladet.

Hun fortæller desuden, at det langt fra er på alle de nævnte områder, at Kina udkonkurrerer USA.

- Hvis man tager de meget omtalte hangarskibe, som Kina i løbet af nogle få år måske har nogle stykker af, så kan de jo kun en omkring tiendedel af det, et amerikansk hangarskib kan. Så Kina er bagud på rigtig mange områder stadigvæk, siger Liselotte Odgaard.

Hun understreger dog, at Kinas langt største problem ikke er, at de rent teknologisk ikke er helt på højde med USA endnu.

Det 139 meter lange krigsskib er det største, den danske marine nogen sinde har rådet over. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Foto Spækket med missiler: Her er Danmarks sejlende supervåben

Skal altid spørge om lov
For selvom de kunne matche eller overgå USA teknologisk, ville de stadig være årtier bagud rent militærstrategisk i forhold til vestlige lande, fortæller hun.

- For eksempel har de et mindset, der hedder, at man altid skal spørge chefen om tilladelse, før man foretager en ændring på taktisk niveau. Så hvis du for eksempel har en hangarskibs-gruppe ude, og de støder på en uventet situation, så skal de spørge Beijing, hvordan det skal håndteres. Og det har du ikke tid til i vore dages scenarier, siger hun.

Hun siger, at det betyder en enorm forskel fra eksempelvis den træning, danske soldater modtager, hvor man bliver trænet i at tænke selv og være uafhængig i mange situationer.

- Men det mindset, kineserne har nu, er det, der sikrer soldaternes stilling og giver forfremmelse, så derfor er det utrolig vanskeligt at ændre på, siger hun.

Kina er derfor først nu ved at lave om på tilgangen og lære soldaterne at handle på eget initiativ.

Hæren står i vejen
Og den menneskelige tilgang er ikke Kinas eneste store hindring på vejen mod at blive militær supermagt.

- Et andet problem er joint operations. Kina er i gang med en omstilling, hvor flåden og flyvevåbnet skal have en mere ligelig stilling med hæren, der hidtil har været altdominerende. Det kræver, at flåden og flyvevåbnet har et tæt sammenspil, men sådan som det kinesiske militær har været indtil nu, har der været ret vandtætte skotter mellem de forskellige værn.

- Hvis du skal indtage Taiwan eller kontrollere noget af Det Sydkinesiske Hav i en konfliktsituation, er du nødt til at have flyvevåbnet og flåden til at samarbejde, men der er de ikke endnu, siger Liselotte Odgaard.

Kinas stealth-fly (radarusynlige fly) J-20 menes at have teknologi, der er så godt som identisk med den amerikanske. Foto: Color China Photo via AP
Kinas stealth-fly (radarusynlige fly) J-20 menes at have teknologi, der er så godt som identisk med den amerikanske. Foto: Color China Photo via AP
 

Hun fortæller, at processen samtidig bliver besværliggjort af, at ledelsen i hæren ikke just er begejstret over udsigten til at få mindre indflydelse, og de gør derfor hvad de kan for at stille sig i vejen for implementeringen af de reformer, der er i gang i det kinesiske militær.

Alt i alt mener hun derfor, at der ikke er grund til at lade sig skræmme over, at Kina har fået nyt militært isenkram som måske kan hamle op med USA's.

- Når man kigger på de her store, skræmmende rapporter om, at nu har Kina fået et eller andet højteknologisk våben, mangler man at kigge på, at den mere menneskelige og organisatoriske faktor halter enormt bagud. Og det politiske magtspil i Kina gør, at der er lang vej igen, siger Liselotte Odgaard.

Foto: Olga Shirnina Tæt på Se billederne: Sovjets dødbringende kvindelige skarpskytter

285 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere