Klimaaftale baner vejen for skattereform med CO2-afgift

Klimaaftale indeholder CO2-reduktion for 3,4 millioner ton. Regeringens udspil lagde op til to millioner ton

Det blev en natteforestilling, da regeringen og alle Folketingets partier minus Nye Borgerlige kunne præsentere en klimaaftale på energiområdet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Det blev en natteforestilling, da regeringen og alle Folketingets partier minus Nye Borgerlige kunne præsentere en klimaaftale på energiområdet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Et flertal i Folketinget er blevet enig om en klimaaftale med principbeslutning om en grøn skattereform med CO2-afgift.

De endelige detaljer udestår dog fortsat.

Det er op til regeringen at udarbejde et oplæg til en grøn skattereform og indkalde til forhandlinger i efteråret.

Alle Folketingets partier minus Nye Borgerlige er med i aftalen på energi- og industriområdet. Dermed er også Liberal Alliance med, selv om partiet ikke er en del af den klimalov, der torsdag i sidste uge blev vedtaget.

Forhandlingerne fandt sted hos finansminister Nicolai Wammen (S).

- Da regeringen trådte til for ét år siden, lovede vi danskerne, at vi skulle sætte klimaet i højsædet og komme tilbage i den grønne førertrøje.

- Det leverer vi nogle væsentlige skridt hen imod i dag, siger Wammen.

CO2-afgiften er en af de mange elementer, som skal være med til at sikre, at Danmarks mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990 bliver en realitet.

Klimaaftalen med CO2-afgiften kom på plads efter næsten otte timers forhandlinger, som begyndte søndag ved 17-tiden hos finansministeren.

Netop spørgsmålet om en CO2-afgift har været et varmt emne på det seneste, hvor flere partier har talt for, mens regeringen i første omgang har været mere lunken ved tanken.

Klimarådet, der rådgiver regeringen i klimaspørgsmål, foreslog i en rapport i marts, at man indfører en afgift på drivhusgasser for at nedbringe CO2-udledningen.

Aftalen er den sidste store på klimaområdet inden sommerferien. Der kommer flere aftaler på klimaområdet senere.

Den netop indgåede aftale indeholder CO2-reduktioner for 3,4 millioner ton. Regeringens udspil lagde op til to millioner ton.

Det glæder Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers.

- Vi har fundet 1,4 millioner ton mere, end regeringen lagde op til. Vi har også fået regeringen med på, at der skal gennemføres en skattereform med en CO2-afgift.

- Der får vi nok brug for lidt Georg Gearløs til at indrette den. Og vi får også brug for Joakim von And til at sikre, at Danmark ikke bliver fattigere, siger Ahlers.

Han henviser dermed til klimaminister Dan Jørgensen (S), der har frygtet, at der vil gå 'Georg Gearløs' i CO2-afgiften.

For at nå klimalovens mål om 70 procents reduktion i 2030 anslås det, at der skal reduceres 19 millioner ton.

Desuden etableres to energiøer, fremgår det af aftalen. En ved Bornholm og en på en kunstig ø i Nordsøen.

- Med etableringen af verdens to første energiøer og verdens største satsning på grønne brændstoffer tager Danmark for alvor globalt klimalederskab igen, siger Dan Jørgensen.

I det hele taget indeholder aftalen en række elementer. Eksempelvis skal individuelle olie- og gasfyr udfases. De skal udskiftes med varmepumper og grøn fjernvarme.

Der skal etableres flere ladestandere til elbiler, og industrien skal omstilles. Det skal ske via energieffektiviseringer, grøn strøm og mere biogas.

Det bliver ikke dyrere at være dansker. Det understreger De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard.

- Det står direkte i aftalen, at det ikke skal blive dyrere at drive virksomhed i Danmark eller dyrere at være borger i Danmark.

- Dermed får vi grønnere skatter, men vi får ikke et højere skattetryk, siger hun.

Søndag aften forlod Nye Borgerlige forhandlingerne. Det samme gjorde løsgængeren Sikandar Siddique - tidligere Alternativet - som nu er en del af Frie Grønne Stemmer. Aftalen var ikke ambitiøs nok, mente han.

- Frie Grønne nægter at grønstemple en regering, der tydeligvis ikke har forstået klimakrisens presserende alvor. Derfor forlader vi klimaforhandlingerne. En langsom sejr er et nederlag, skrev han på Twitter

Det før i tiden skeptiske klimaparti Dansk Folkeparti er dog med.

- For os har det været vigtigt at sikre den sociale balance, så det ikke er pengepungen, der afgør, om man kan være med på den grønne omstilling, siger klimaordfører Morten Messerschmidt (DF).

- Tværtimod har vi sænket afgifter for næsten en milliard kroner, som gør, at alle eksempelvis kan få gavn af en varmepumpe. Også i forhold til tankerne om en CO2-skat er det understreget, at det ikke må belaste de sværest stillede i samfundet. Det er godt, siger han.

Regeringens støtteparti De Radikale har flere gange truet med at vælte regeringen, hvis den ikke leverede på klimaområdet snart.

- Når vi indgår aftalen, så er det fordi, den leverer, siger politisk leder Morten Østergaard (R).

- Det er markante CO2-reduktioner. Alene dette aftalekompleks er på næsten 3,5 millioner ton, og så er den grønne skattereform med en CO2-afgift blevet besluttet. Det er motoren i den grønne omstilling, siger han.

FAKTA: Forstå Klimarådets forslag om CO2-afgifter

CO2-afgifter er søndag aften på bordet, når partierne bag klimaloven forhandler om en aftale for energi- og industrisektoren.

Klimarådet, der rådgiver regeringen i klimaspørgsmål, foreslog i en rapport i marts, at man indfører en afgift på drivhusgasser for at nedbringe CO2-udledningen.

Over de seneste dage har flere og flere partier talt varmt om idéen.

Her kan du blive klogere på Klimarådets forslag:

- Det foreslås, at alle former for udledning af drivhusgas pålægges en afgift på 1500 kroner per ton udledt CO2 i 2030.

- Det vil være en markant stigning fra den nuværende afgift på 177 kroner per udledt ton CO2.

- Afgiften spiller 'en hovedrolle' i Klimarådets forslag over midler til at nå målet om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030.

- CO2-afgiften skal afspejle princippet om, 'at forureneren betaler'.

- Afgiften skal være ensartet på tværs af sektorer. Den skal rydde op i det, som Klimarådet kalder en 'rodebutik' af forskellige afgifter og tilskud på energiområdet.

- Forenklingen af afgiftssystemet skal sikre, at CO2-afgiften er en omkostningseffektiv metode til at nå Danmarks klimamål.

- Klimarådet foreslår, at der gives fradrag til særligt udsatte brancher. Det skal forhindre, at CO2-afgifterne får danske virksomheder til at rykke CO2-tung produktion til andre lande.

- Klimarådet foreslår, at man politisk kan vælge at udbetale en del af afgiftsprovenuet i form som en grøn check eller ved andre sociale indsatser, hvis afgifterne får social slagside.

- CO2-afgiften kan ikke stå alene, understreger Klimarådet. Afgiften skal suppleres med tiltag såsom investeringer i forskning, en udbygning af eksempelvis vindmølleparker og en lavere afgift på elektricitet.

Kilder: Klimarådet

OVERBLIK: Her er argumenterne for og imod CO2-afgifter

Klimarådet, der rådgiver regeringen i klimaspørgsmål, har anbefalet en CO2-afgift for at nedbringe CO2-udledningen.

Men idéen om en CO2-afgift var ikke i første omgang med, da regeringen i maj fremlagde sin klimaplan.

Forud for søndagens klimaforhandlinger har flere og flere politiske partier og organisationer presset på for at få afgifterne indført.

Her er en række af argumenterne for og imod CO2-afgifter:

* FOR: Kan skubbe virksomheder og forbrugere i en grøn retning.

Hvis det bliver dyrere at producere varer, der udleder meget CO2, så tilskyndes virksomhederne til at gøre produktionen mindre CO2-udledende. Og bliver det dyrere at købe varer, der udleder meget CO2, kan det sænke forbrugernes efterspørgsel på disse varer og flytte forbruget i en mere klimavenlig retning.

* FOR: Den billigste måde at nå dansk klimamål.

CO2-afgifter er ifølge Klimarådet det mest omkostningseffektive værktøj for at nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Fortalere for idéen mener, at vi ikke har råd til at vælge det fra - og slet ikke i en tid, hvor udbruddet af coronavirus har skabt økonomisk krise.

* FOR: Rammer bredt alle brancher.

En generel CO2-afgift vil ramme bredt. Det vil sige, at det bliver vanskeligt for interessenter som eksempelvis landbruget eller olieindustrien at påvirke de politiske beslutninger. Dermed er det ikke dem med de stærkeste lobbyorganisationer, der afgør, hvor der skal gøres en indsats.

* FOR: Vil sætte skub i udvikling af ny teknologi.

Håbet er, at CO2-afgifter vil skabe motivation for danske virksomheder til at tænke kreativt i forhold til, hvordan man mindsker CO2-aftrykket. Det vil betyde, at der vil blive investeret mere i udvikling og køb af ny teknologi. For at undgå at afgifterne rammer hårdt, før der er teknologiske løsninger klar, er det blandt andet blevet foreslået at afgifterne indføres gradvist.

* IMOD: Kan øge uligheden.

Socialdemokratiet har været bekymret for, at CO2-afgifter kan øge uligheden. Frygten er, at afgifterne på varer vil påvirke familier med en lav indkomst hårdere end mere velstillede familier. De vil potentielt kunne skade den folkelige opbakning til omstillingen. Det er derfor blevet foreslået, at man på anden vis kompenserer lavindkomstfamilier med penge fra CO2-afgifterne.

* IMOD: Danske varer kan blive udkonkurreret af udenlandske varer.

Hvis danske varer bliver pålagt CO2-afgift, er frygten, at danske produkter udkonkurreres af importerede varer, der ikke er underlagt afgifter. Klimarådet forslår derfor, at der sættes en forbrugsafgift på udenlandske varer.

* IMOD: Produktionen kan blive skubbet til andre lande.

Hvis der lægges afgifter på produktionen af eksempelvis kød i Danmark, risikerer produktionen at blive flyttet til for eksempel Østeuropa, hvor produktionen er endnu mindre CO2-venlig. Det vil skabe en større udledning globalt - og koste danske arbejdspladser. Klimarådet foreslår derfor, at der skal indføres et bundfradrag til erhverv, som er særligt udsatte for konkurrence.

* IMOD: Kan ramme virksomhederne hårdt.

Regeringen har tidligere afvist at indføre CO2-afgifter, fordi virksomhederne i forvejen er presset af coronakrisen. Og Venstre mener, at afgifterne ikke må gøre det dyrere at drive virksomhed i Danmark. Også her har et bundfradrag været foreslået som løsning. Venstre har desuden talt for, at hele provenuet fra afgifterne sendes tilbage til forbrugerne og virksomhederne.

Kilder: Klimarådet, Ritzau, Information, Jyllands-Posten, Berlingske, Børsen.

295 kommentarer
Vis kommentarer