Klimamøde godkender forhandlingstekst

Et omfattende udkast til en ny international klimaaftale er vedtaget på forhandlingsmøde i Genève

Følg Politik

Forhandlere i Genève har godkendt et udkast til en ny international klimaaftale.

Det er en symbolsk milepæl på vej mod klimamødet i Paris i december, som skal munde ud i en aftale mellem verdens lande.

Det 86 sider lange udkast indeholder de enkelte landes synspunkter, som ofte stritter i forskellige retninger. Udfordringen bliver nu for forhandlerne at strømline teksten i løbet af de næste måneder frem til mødet i Paris.

- Vi har nu en formel forhandlingstekst, der rummer alle landes synspunkter og bekymringer, siger Christiana Figueres, leder af FN's klimasekretariat.

Lige siden klimatopmødet i København i december 2009, hvor det trods store forventninger ikke lykkedes at nå frem til en international aftale, har de 195 lande under klimasekretariatet arbejdet på en ny tekst, der kan opnås enighed om i slutningen af året.

Greenpeaces klimachef, Martin Kaiser, kritiserer over for det tyske nyhedsbureau dpa det udkast, der kom frem efter fredagens møde i Genève.

- I vores øjne var Genève ikke andet end end tillidsopbyggende øvelse. De vigtige spørgsmål blev udskudt, siger han og peger på uløste spørgsmål såsom hvem der skal betale for klimabeskyttende foranstaltninger.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?