'Klimatossen' Uffe tror på grønneste regering nogensinde

Alternativets leder mener, at de igangværende regeringsforhandlinger kan munde ud i en regering, der er mere progressiv på klimaområdet end tidligere set

Uffe Elbæk fra Alternativet under sin partiledertale på Hovedscenen i Allinge  13. juni. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Uffe Elbæk fra Alternativet under sin partiledertale på Hovedscenen i Allinge 13. juni. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den bagende sol over Folkemødets gæster fungerer i disse dage som en passende påmindelse om, at klimaet forandrer sig. Måske var det medvirkende til, at så mange tilhørende var mødt op til debat hos Alternativet fredag eftermiddag.

Her glædede partiets leder, Uffe Elbæk, sig over, at klimaet blev det helt store tema ved folketingsvalget, hvor han mener, at Alternativet har bidraget til at gøre klimaspørgsmålet til en folkesag.

- Jeg kan konstatere, at der er en stor, stor interesse for hele klimadagsordenen, og det er jo det afgørende. Vores ambition var jo at gøre klimaet til en folkesag og ikke bare en snæver debat, og det synes jeg er lykkedes, sagde han til Ekstra Bladet efter debatten, hvor blandt andre borgmesteren i Middelfart, Johannes Lundsfryd Jensen, deltog.

Udelukket fra klima-snak
Tirsdag mødtes den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S), med Uffe Elbæk for at diskutere klima og miljø i forbindelse med de igangværende regeringsforhandlinger.

Socialdemokratiets tre støttepartier, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, blev ellers indbudt til klima-snak allerede mandag, men her var Alternativet ikke inviteret med, fordi Uffe Elbæk før valget erklærede, at partiet ville tage sine mandater 'ud af ligningen'.

Mette Frederiksen kan efter alt at dømme se frem til nogle svære forhandlinger med støttepartierne, og lørdag klokken 13.00 slår hun hul på bylden, når partierne bliver indbudt til klima-snak. Foto: Jens Sresling/POLFOTO Valg19 - 8. jun. 2019 - kl. 12:19 'Ligegyldige' Uffe udeladt fra Mettes klima-snak

Grønneste regering nogensinde
Uffe Elbæk selv er optimistisk i forhold til klimaforhandlingerne, som han mener potentielt kan munde ud i, at Danmark får den grønneste regering nogensinde.

- Jeg kan kun vurdere det ud fra, hvad det var for en samtale, vi havde, og jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan de andre partier læser forhandlingerne. Min oplevelse er, at hvis vi er dygtige nok, kan vi få den grønneste regering nogensinde i Danmark. Det er helt klart vores ambition, at det er det, vi skal have, sagde han og tilføjede:

- Vi er meget konstruktive i vores tilgang og vil gerne komme med alle de idéer, vi overhovedet har mulighed for at komme med. Så vil det så vise sig, om det bliver modtaget på den anden side af bordet.

'Jeg kom med båd'
Ekstra Bladets udsendte sluttede interviewet med Uffe Elbæk af med at spørge, om lederen af Danmarks grønne parti havde benyttet en klimavenlig transportform til Folkemødet på Bornholm, eller om han havde fløjet.

Hertil forsikrede den 64-årige partileder om, at ikke bare ham selv, men samtlige deltagere fra Alternativet havde rejst med bus og båd.

- Jeg kom med båd. Alle fra Alternativet er kommet med båd, og vi har kørt i busser herover. Men jeg vil bestemt ikke pege fingre af eventuelle kollegaer, der har taget flyet, for det kan der være tusinde gode grunde til, sagde han.

Klima på Folkemødet

For første gang nogensinde talte man om et egentligt klimavalg.

En uge senere følger Folkemødet på Bornholm i 2019 trop ved at sætte klimaet helt i toppen af dagsordenen.

Den niende udgave af Roskilde Festival for politikere og samfundsinteresserede byder blandt andet på et fast klimatelt.

Derudover er der til formålet blevet bygget en ny stor scene specielt til debatter om klima, bæredygtighed og energi.

Alt sammen er en del af de 17 Verdensmål som i år danner ramme om Folkemødet i Allinge.

 

Hvad er FN's 17 Verdensmål?

Verdensmålene for bæredygtig udvikling er en global aftale, der sigter mod at løse klodens største udfordringer inden 2030.

Målene blev vedtaget i september 2015 på FN's generalforsamling.

Med de 17 mål, herunder 169 delmål, og opbakning fra FN's 193 medlemslande er Verdensmålene et af nyere tids mest ambitiøse globale aftaler for en fælles indsats til gavn for klimaet.

 

Ekstra Bladet har også klimaet på dagsordenen, når klimaprofessor Kirsten Halnæs og podcaster Nilly Taheri diskuterer 'klimatosserne' i vores telt lørdag.

Begge er en de af FN's næste klimatopmøde i New York til september.

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Klima storhitter på Folkemødet: -  Det mest relevante dilemma

Mere end 3000 debatter, foredrag og arrangementer er på programmet i løbet af de fire dage, Folkemødet varer, og af dem handler et stigende antal om klima og miljø.

Klima er dermed strøget direkte ind på en delt andenplads over emner, der bliver debatteret på dette års folkemøde, hvor det sidste år lå nummer ni.

20-årige Selma Sönksen afprøver en cykel i DTU's stand på Folkemødet, der kan levere energi til et lille hus. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
20-årige Selma Sönksen afprøver en cykel i DTU's stand på Folkemødet, der kan levere energi til et lille hus. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Interessen for klimaudfordringerne var da også til at mærke i Folkemødets Klima og Miljø-område, hvor blandt andre klimaekspert Jesper Theilgaard og forhenværende EU-kommissær og minister Connie Hedegaard var på talerstolen.

Det stod klart, efter Ekstra Bladet talte med nogle af de gæster på Folkemødet, som var mødt op i området fredag eftermiddag.

Anne Margrethe Vestergaard, 76 år

76-årige Anne Margrethe Vestergaard og hendes mand mener selv, at de er meget klimabevidste. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
76-årige Anne Margrethe Vestergaard og hendes mand mener selv, at de er meget klimabevidste. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

- Jeg er bestemt klimabevidst, så derfor har jeg taget min egen madpakke med i dag, så jeg ikke skal ud og købe alt muligt. Vi har drevet landbrug i 47 år, så klimaet har fyldt rigtig meget i vores liv, fordi det var det, vi skulle leve af. Nu taler man bare så meget om det, fordi de unges fremtid er truet, sagde hun.

Birgit Smedegaard, 71 år

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

- Klimaet er min hovedinteresse, fordi jeg er formand for en klima - og energigruppe i Stevns, og jeg er her for at få lidt inspiration. Derhjemme har jeg solceller og jordvarme, der går ind i en pumpe og leverer halvdelen af mit strøm- og varmeforbrug, sagde hun og tilføjede:

- Jeg efterspørger, at man forholder sig mere til den overordnede klimaindsats ved eksempelvis at gennemføre en klimalov, der indeholder nogle forpligtelser og mål for blandt andet at elektificere transportsektoren.

Selma Sönksen, 20 år

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

- Jeg mener, at klimaet er det mest relevante dilemma, vi overhovedet står overfor, og derfor er der heldigvis også kommet stort fokus på det ikke mindst politisk. Personligt begrænser jeg mit klimaaftryk ved at vegetar, og så bruger jeg min cykel som min primære transportform. Jeg forsøger også at købe lokalt og sikre mig, at varerne ikke er blevet transporteret hele vejen rundt om jorden, sagde hun.

Leif Esager, 58 år

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

- Jeg er ikke en klimatosse på nogen måde, men er meget interesseret i at følge med i udviklingen indenfor klima og vedvarende energi. Jeg er interesseret i langsigtede løsninger og ikke så meget i modefænomener, sagde han og tilføjede:

- Bæredygtighed og veganisme er rigtig fine ord, men jeg tænker mere på, om vi kan omstille os fuldstændigt fra fossile brændstoffer. Jeg går egentlig ikke op i mit eget CO2-regnskab, selvom det måske nok er lidt tåbeligt.

155 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere