Kolossal krise: - Hold nu kæft og skrid, Rusland!

Forholdet mellem Rusland og Storbritannien er koldere end en kold vinterdag i Stoke, og nu skærper briterne også retorikken

Hør den harske besked fra briternes forsvarsminister Gavin Williamson rettet mod Rusland (Video: AP)

- Det er fuldstændig frygteligt og uhyrligt, hvad Rusland har gjort i Salisbury. Vi har reageret på det og helt ærligt; Rusland skal holde kæft og skride.

Sådan lyder den harske besked fra briternes forsvarsminister Gavin Williamson rettet mod Rusland.

Den kolossale diplomatiske krise tog for alvor fart tidligere på ugen, da det kom frem, at briterne havde fundet beviser på, at Rusland stod bag nervegiftangreb på eksspionen Sergei Skripal og hans datter.

Onsdag fortsatte krisen med at udvikle sig, da Theresa May oplyste til det britiske parlament, at hun havde besluttet sig for at udvise 23 russiske diplomater.

Artiklen fortsætter under billedet

Alt er blevet endevendt af de britiske myndigheder efter nervegift-angrebet. Også politiets køretøjer (Foto: AP)
Alt er blevet endevendt af de britiske myndigheder efter nervegift-angrebet. Også politiets køretøjer (Foto: AP)
 

Dagen efter blev det så endnu værre, da Gavin Williamson ikke lagde skjul på, hvad han mente om Rusland. Forsvarsministeren blev sågar spurgt, hvor tæt vi var på en ny udgave af Den Kolde Krig.

- Jeg vil hellere beskrive det som en 'cool krig'. Men lad os bare være ærlige. Forholdet lige nu er ikke ret godt, sagde han.

Torsdag var den russiske ambassade hurtig på tasterne, og de reagerede med følgende sarkastiske modsvar.

- Mange tak, det sætter vi pris på.

Nu har Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov også reageret på angrebet. Og han er ikke synderligt imponeret over sin britiske kollegas intellekt. 

- Måske mangler han uddannelse, sagde Sergej Lavrov tidligt fredag morgen ifølge Sky News.

Foruden de hårde ord rettet mod Gavin Williamson bekræftede Sergej Lavrov, at russerne uden tvivl ville svare igen ved at udvise britiske diplomater i Rusland. Han kom dog ikke ind på, hvor mange det drejede sig om.

Briterne må have beviser
Ekstra Bladet har tidligere talt med den tidligere PET-chef, Hans Jørgen Bonnichsen, der ikke er i tvivl om briternes mange beviser.

- Der er ingen tvivl om, at oplysningerne om nervegiften ikke står alene. Havde de gjort det, ville man aldrig gå så bastant ud og reagere på den måde, man har gjort.

Artiklen fortsætter under billedet

Sergej Lavrov er ikke imponeret (Foto: AP)
Sergej Lavrov er ikke imponeret (Foto: AP)
 

- Det er helt givet, at man i den britiske sikkerhedstjeneste har haft meget nøje øje på den aktivitet, der foregår. Ikke mindst aktiviteten fra de SVR-efterretningsfolk (tidligere KGB), der er placeret i London, siger Bonnichsen til Ekstra Bladet.

Bonnichsen fortæller samtidig, at de 23 russiske diplomater nu ikke har en chance for at komme ind i andre vestlige lande, efter at Storbritannien har stemplet dem som 'persona non grata' (en uønsket person red.)

Men også det er Rusland forberedt på.

Den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov siger, at briterne har stillet et urimeligt ultimatum og ikke har handlet efter gældende regler i konventionen om kemiske våben.

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP
 

445 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere