Kom med ned i kælderen: Her holder Alternativet 'fræk' valg-fest

Den nye LGBT-bar Monastic skal tirsdag aften huse Alternativets første kommunale valgfest. Kom ned i kælderen i videoen herunder

Få hele rundturen i de dunkle gange. Video: Jakob Jørgensen, redigering: Peter Boier

I det indre København står Rundetårn og vogter over Kultorvet. En sidegade derfra gemmer den nye natklub Monastic sig. Den er ikke til at få øje på, men et regnbue-flag på husmuren signalerer, at området hylder mangfoldelighed.

Fremtiden møder fortiden, når Alternativet skal holde valgfest på Monastic, der har eksisteret i en måned. Lyden af en hårdtpumpende bas byder Ekstra Bladet velkommen, da vi træder ned i det gamle kloster.

Kom med indenfor i de 'frække' festlokaler i videoen i toppen af artiklen.

På trods af intern kritik vil Uffe Elbæk ikke ændre på, hvor festen bliver afholdt. Det kan du læse mere om her.

De buede gange med det hvide loft danner en oval halvcirkel og skaber nærmest en klaustrofobisk atmosfære.

Ude af proportioner
Ifølge manageren er diskussionen om natklubben røget helt ud af proportioner. Monastic har intet med en swingerklub at gøre på trods af rygter om en sexgynge og såkaldte 'dark rooms'.

- Sexgyngen er sat op i et rygerum som en gimmick, og der er ingen, der har haft sex i den. Det er heller ikke meningen, siger hun, som samtidig forklarer, at hun på grund af hele medievirakket ikke vil stå frem med navn.

Herretrusserne i LGBT's farver er ifølge manageren det mest 'pornoagtige', de har. Foto: Jakob Jørgensen
Herretrusserne i LGBT's farver er ifølge manageren det mest 'pornoagtige', de har. Foto: Jakob Jørgensen
 

I et skarpt sving til højre tårner et stort rum frem. En medarbejder går rundt og stiller en række ovale borde op. Her skal Alternativet holde til om aftenen, hvor de får mulighed for at holde øje med valgresultatet. Det første af slagsen i for det nye partis vedkommende.

Der er fra dette lokale, hvor Alternativet kan følge med i valgresultatet. Foto: Jakob Jørgensen
Der er fra dette lokale, hvor Alternativet kan følge med i valgresultatet. Foto: Jakob Jørgensen
 

Det skak-ternet gulv byder op til leg, mens Ekstra Bladet bevæger sig ind i det rum, hvor 'skurken' skjuler sig. 'The Dark Room'.

Men modsat navnets seksuelle undertoner har det intet med sex at gøre. Det er et lille, intimt rum, hvor folk kan få stillet deres nikotin-behov. I selvsamme rum sidder et par kroge i loftet. I anledning af arrangementet er de tomme, men normalt ville der hænge en sexgynge ned fra loftet.

- Når vi har homoklub synes vi, at det sjovt. Når der er andre arrangementer, tager vi det ned. Der er ikke noget sex-rum over det, siger manageren og fortsætter:

Gyngen er blevet pillet ned, fordi det er et politisk arrangement og ikke en homo-fest, selvom der helt sikkert kommer homoseksuelle.

Det eneste, der er tilbage af sexgyngen, er en krog. Den er gemt af vejen på et lager, hvor Ekstra Bladet ikke kan få den at se. Foto: Jakob Jørgensen
Det eneste, der er tilbage af sexgyngen, er en krog. Den er gemt af vejen på et lager, hvor Ekstra Bladet ikke kan få den at se. Foto: Jakob Jørgensen
 

Rygerummet bliver også kaldt dark room, fordi lyset er slukket og bliver kun lyst op af en række stearinlys.

De hvide vægge bliver overtaget af et par brunlige murstensvægge, som skaber et rustikt look i det store rum. Gulvet er normalt overbefolket af dansende gæster, men tirsdag aften klokken 20 vil Uffe Elbæk stille sig op i midten af rummet og holde sin valgtale.

Monastic vil være prydet af partifæller og store grønne Å'er, men når det bliver weekend, vil homo-baren igen slå dørene op til en sexgynge og diskotekshungrende unge.

Uffe Elbæk vil efter planen holde sin valgtale klokken 20 i dette lokale. Foto: Jakob Jørgensen
Uffe Elbæk vil efter planen holde sin valgtale klokken 20 i dette lokale. Foto: Jakob Jørgensen

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Politik
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen