Frank Jensen bør komme med en ny og bedre undskyldning til de kvinder, han har krænket. Ellers kan det koste ham hans politiske karriere.
Det vurderer Kristian Madsen, politisk kommentator hos Politiken, efter at Jyllands-Posten har kunnet fortælle om to kvinder, som har oplevet at blive krænket af Frank Jensen.
Frank Jensen, der er overborgmester i København og næstformand i Socialdemokratiet, har efter Jyllands-Postens historie undskyldt for sagerne på sin Facebook-profil.
Han skriver blandt andet, at han har taget sin egen opførsel op til overvejelse og er klar over, at han 'åbenlyst har begået fejl'.
Men det er ikke nok til at lukke sagen, mener Kristian Madsen.
- Det er en meget alvorlig sag for Frank Jensen.
- Han er nødt til at forstå, at hans politiske karriere hænger i en meget tynd tråd lige nu, siger kommentatoren.
Kvinder står frem med nye krænkelsesanklager mod Frank Jensen
En af de kvinder, Frank Jensen har krænket, er Maria Gudme.
Hun har været medlem af Socialdemokratiet i en længere årrække og er i dag folkevalgt til regionsrådet i Hovedstaden.
I sit Facebook-opslag skriver Frank Jensen, at episoder og detaljer kan opleves forskelligt.
Frank Jensen undskylder efter nye anklager om krænkelser
Uden at nævne Maria Gudmes navn konstaterer han, at en tidligere ansat efter et budgetseminar 'oplevede grænseoverskridende adfærd fra min side'.
- Det vil jeg gerne undskylde, tilføjer han uden i øvrigt at kommentere episoden.
Til Politiken siger Maria Gudme, at hun har 'svært ved at se det skriftlige svar fra Frank Jensen som en undskyldning'.
- Jeg mangler, at han står ved sin handling, siger hun til avisen.
Kristian Madsen er enig i, at Frank Jensen skylder en bedre undskyldning.
- Han er nødt til at komme meget mere kraftfuldt ud og sige undskyld for den optræden, han erkender.
- For at kunne komme videre er han på en eller anden måde nødt til at sige, hvad han har lært af det her, siger Kristian Madsen.
Foreløbig har ingen ledende medlemmer af Socialdemokratiet kommenteret sagen om Frank Jensen.
Men Kristian Madsen vurderer, at fordi sagen vedrører partiets næstformand, så kan statsminister Mette Frederiksen (S) blive nødt til at skulle forholde sig til den. Hun er foruden statsminister også formand for Socialdemokratiet.
Husker du 'Gramse-Frank?': Her er julefrokosten der hjemsøger overborgmesteren
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Socialdemokratiet har også en anden kontroversiel sag om sexisme med udenrigsminister Jeppe Kofod fra 2008, der er har fået nyt liv, efter anden Metoo-bølge er blusset op i Danmark: